Jollyroom om Top-Toy’s konkurserklæring: ”Derfor får fysiske legetøjsbutikker svært ved at konkurrere med e-handlen”

Julehandlen har på kort tid flyttet sig fra fysiske butikker til nethandel.

Annonce

E-handelsvirksomheden
Jollyroom spår, at hvert andet legetøj vil blive købt online i løbet af de
næste 3-5 år.

- Det er svært for fysiske butikker at følge med e-handlen, når det gælder om at spare tid og penge for kunderne, siger Ole Sauar, Adm. Direktør og hovedaktionær i Jollyroom, i en pressemeddelelse.

Annonce

Efter Top-Toys gik konkurs kort før nytår, melder Jollyroom nu ud, at de i hele januar og februar bytter julegaver købt hos BR eller Toys’R’US.

Øget salg af legetøj med 60 procent

E-handelsvirksomheden Jollyroom, som forhandler børne- og babyudstyr, meddeler at de i julehandlen 2018 har øget legetøjssalget med 60 %. Nogle dage i november og december har virksomheden sendt over 40.000 julegaver afsted om dagen.

Ifølge Jollyroom er den kraftige vækst i legetøjssalget forårsaget af at målgruppen i højere grad vælger at købe julegaver online, og fordi Jollyroom kan tilbyde kunderne den laveste pris på markedet

E-handel indtager større dele af markedet

Juleshoppingen har hurtigt flyttet sig fra fysiske butikker til e-handel, og flere fysiske butikker har haft store udfordringer med at tilpasse deres virksomhed til forbrugernes digitale købsvaner.

I løbet af de seneste år har antallet af fysiske butikker været mere eller mindre det samme, mens e-handlen er skudt i vejret.

- Børne og babybranchen er relativt lille, så når store dele af forbruget på kort tid går over til e-handel, kræver det en tilsvarende reduktion af fysiske butikker. I fremtiden vil der stadig findes fysiske legetøjsbutikker, men ikke i samme udstrækning som i dag. Formodentlig vil cirka 150 fysiske legetøjsbutikker lukke ned i 2019, hvilket svarer til 2-3 butikker om ugen. Det er svært for fysiske butikker at imødekomme den samme service som webshops, når det gælder om at spare forbrugerne tid og penge, hvilket er noget at det vigtigste for den moderne børnefamilie. På grund af store indkøb, effektive logistikløsninger og lavere omkostninger kan vi tilbyde de laveste priser til vores kunder. Sandheden er, at hvis Jollyroom havde været en fysisk butik, var vi nødt til at hæve alle priser med 15-20 % for at kunne drive en lønsom virksomhed, siger Ole Sauer.

Ifølge Jollyroom, er det sandsynligt at e-handlen kommer til at stå for 50 % af legetøjssalget i Norden i løbet af de næste 3-5 år.

Bytter gaver fra BR og Toys"R"Us

Efter Top-Toys gik konkurs kort før nytår, melder Jollyroom nu ud, at de i hele januar og februar bytter julegaver købt hos BR eller Toys’R’US i alle nordiske lande og Tyskland.

For at bytte en vare, skal den sendes til Jollyroom i uåbnet emballage sammen med en kvittering, der viser, at varen er købt i BR eller Toys’R’US i perioden 1. oktober 2018 til 31. december 2018. Kunderne skal kontakte Jollyrooms kundeservice for at få en fri returseddel og mere information.

Foto: Ole Sauer