Jollyroom storsatsede på robotter til lageret og steg 48 procent i omsætning

Ansatte 139 medarbejdere

Jollyroom blev grundlagt i 2010, og siden 2014 har virksomheden arbejdet hen imod, at omsætningen skal nå milliardgrænsen (i svenske kroner). Det lykkedes i 2017, og nu kan vi præsentere virksomhedens tal for 2018.

Annonce

Sidste år steg omsætningen med 48 procent og landede tæt på 1 milliard danske kroner. Driftsresultatet steg fra 14,2 mio. kr til 14,5 mio. kr. sidste år. På den anden side faldt resultatet fra lidt over 1,7 mio. kr. til ca. -1,25 mio. kr.

– Året har lige som tidligere år været kendetegnet af en stærk vækst for branchen og i særdeleshed for virksomheden. Væksten i 2018 landede på 48 procent sammenlignet med året før, hvilket styrkede virksomhedens position som den største e-handelsvirksomhed inden for børne- og babyprodukter i Norden. Væksten har givet virksomheden mulighed for at købe ind i store mængder, hvilket reducerede omkostningerne, og en styrket position over for virksomhedens konkurrenter, skriver virksomheden i rapporten.

I 2018 foretog Jollyroom en stor satsning og investerede i et nyt, automatiseret lager, hvilket ifølge virksomheden selv er årsagen til faldet på resultatsiden.

Jollyroom er dog tilfreds med resultatet. Jollyroom skriver, at "virksomheden fortsat viser et stabilt overskud på trods af store omstruktureringsomkostninger til flytning og idriftsættelse af nyt lager".

Inviterer andre e-handlere til deres nye lager

Ehandel mødte Jollyrooms administrerende direktør og grundlægger Ole Sauar for en måned siden. Dengang fortalte han, at virksomheden regner med, at det nye lager bliver Nordens største e-handelslager, og at Jollyroom ønsker at invitere flere e-handelsvirksomheder ind på lagerområdet i Göteborg.

– Vi bygger jo det her store e-handelskompleks Campus, og vi ser gerne, at andre e-handlere kommer med på toget. Det kan være, at man bruger pladsen, at man sidder med os, at vi deler viden og andre ting. Der er plads til flere e-forhandlere i komplekset, siger Ole Sauar til vores svenske søsterside Ehandel.se.

Når vi ser fremad, ser virksomheden en udfordring i at følge med og håndtere "de store leveringsudsving i løbet af året".

I 2018 ansatte Jollyroom 139 mennesker, men ifølge virksomheden er det en udfordring at have den rigtige person på det rigtige sted.

Annonce

Uddybning: I denne artikel har vi tidligere fejlagtigt angivet, at Jollyroom i 2018 havde et resultat på minus 125.000 kr. Artiklen handler om Jollyroom AB, det vil sige den svenske del af virksomheden. Ser man i stedet på hele Jollyroom Group, er resultatet positivt 2018.