Jubel: Millioner til ambitiøst løft af it-sikkerhed

Dansk Erhverv, SMVdanmark og Dansk Industri har søgt om midlerne til den nye ordning

Det skal være nemmere for både forbrugere og virksomheder at få styr på it-sikkerheden.

Derfor har Dansk Erhverv, SMVdanmark og Dansk Industri søgt om midler hos Industriens Fond til en mærkningsordning for it-sikkerhed målrettet danske virksomheder.

Annonce

Industriens Fond har netop godkendt ansøgningen på 18 millioner. kroner, så nu går arbejdet i gang.

Som kunde skal man nemt kunne se, om de virksomheder man handler hos, behandler personlige data ansvarligt. Samtidig skal det også være lettere for virksomheder at gøre opmærksom på at de gør sig umage med it-sikkerheden. Ambitionen er at give et meget tiltrængt og solidt løft af it-sikkerhed i erhvervslivet i bredeste forstand, styrke tilliden, og ultimativt gøre it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse til en dansk styrkeposition, siger Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

Arbejdet ligger i fin forlængelse af anbefalingen fra regeringens Virksomhedsråd for IT-sikkerhed, og har opbakning fra en stærk kreds som bl.a. tæller både Tom Engly fra Tryg, som er formand i rådet, FSR, Dansk IT, Erhvervsstyrelsen samt Forbrugerrådet.

Friske tal fra Danmark Statistik viser, at det det især er de større virksomheder der øger investeringerne i it-sikkerhed. Med dette initiativ vil vi være med til at brede indsatsen ud til hele erhvervslivet. Vi skal derhen, hvor it-sikkerhed er noget vi forholder os til som en meget virkelig risiko på linje med analoge indbrud og fysiske lynnedslag.

Med en godkendt ansøgning i hånden, går arbejdet nu i gang med at oprette et selvstændigt sekretariat, som skal varetage mærkningsordningen.

Sekretariatet forventes at være på plads i løbet af første kvartal i 2020

 

Annonce