Jysk fæstner grebet om ansatte og milliardinvesteringer

”Vi har en livkid situation, der tillader det”.

I den aktuelle krise har Jysk lukket 2000 butikker ned på verdensplan.

Men på trods af de udfordrende omstændigheder, er koncernen fast besluttet på at holde fast i sine 24.000 medarbejdere og fortsætte med sine milliardinvesteringer.

Annonce

Heriblandt massive investeringer i både værdipapirer og ejendomme, som på længere sigt skal kunne tjene lige så mange penge, som Jysk-kædens 2.850 butikker.

LÆS OGSÅ: Jysk-arving sætter ny kurs: Vil klare sig uden detailhandlen i fremtiden

Alle medarbejdere ombord og jagten på nye butikker er indtil videre den rette beslutning.

Det kan være, at vi om tre måneder konstaterer, at den beslutning ikke var den rigtige. Men jeg har tiltro til, at det her ikke for os kan vare så længe, at vi ikke får benefit af beslutningen. Vores vurdering er, at vi har en likvid situation, der tillader det. Så mange butikker kan ikke holdes lukket i mange måneder. Det vil give uoprettelige skammer. Så jeg tror på, at det må lysne snart, siger Koncernchef Jan Bøgh til Finans,

Jysk har også to byggeprojekter i gang i henholdsvis Brabrand og Ungarn, som fortsætter efter planen.

Jan Bøgh udtaler også, at Jysk er sikret den nødvendige kredit fra moderselskabet Lars Larsen Group. Dette på trods af, at likviditeten i datterselskabet er væsentligt udfordret på nuværende tidspunkt grundet manglende omsætning.