Jysk putter flere penge i lommerne på medarbejderne

Den årlige bonus er kommet for at blive.

I 2018 skulle 1.200 ansatte i Jysk dele i alt 14,5 millioner kroner, hvilket svarer til i omegnen af 12.100 kroner pr. næse. Det skrev Børsen.

I år gentager historien sig, dog med endnu mere overskud.

Annonce

Et rigtig fornuftigt regnskabsår hos Jysk Danmark giver ekstra penge i lommerne på de mange butiksmedarbejdere, der servicerer kunder på daglig basis i koncernens 107 butikker.

Medarbejderne har i snit fået udbetalt 19.500 kroner i bonus.

I løbet af det forskudte regnskabsår, fra september 2018 til august 2019, er omsætningen i Jysk Danmark steget med 7,1 procent, mens antallet af kunder er steget med 3,7 procent.

Det svarer til en kvart million ekstra kunder i butikkerne.


Bonus til samtlige medarbejdere i år

De mange butiksmedarbejderne får bonus efter, hvor godt det går i den butik, de arbejder i.

Country Manager i Jysk Danmark, Bo. V. Andersen, glæder sig over, at dette års resultat kommer alle landets medarbejdere til gode.

Det er en skøn måde at kunne sige tusind tak på for den fantastiske indsats, som mine kolleger gør i vores butikker. Endnu bedre er det, at vi i år udbetaler bonus til samtlige butiksmedarbejdere, og det hænger jo sammen med, at året bare er gået rigtig godt i alle butikker.

Resultaterne bliver fejret lørdag den 23. november med en stor 40-års jubilæumsfest for samtlige medarbejdere i Danmark.

Annonce

Sidste år fik 1.800 danske medarbejdere i 103 butikker landet over i gennemsnit 14.500 kroner oveni lønnen.