Kendt dansk webshop i massiv sikkerhedskrise

Lukket siden den 2. januar.

Annonce

Isenkræmmerkæden Bahne har været i store problemer de sidste mange dage. Det skyldes et massivt hackerangreb, som angiveligt har stået på siden den 29. december 2018.

Når kunder prøver at tilgå hjemmesiden, bliver de mødt af følgende melding:

Annonce

- Bahne.dk er ved, at gennemgå en omfattende sikkerhedsopdatering. Vores tekniske team arbejder på at få os i luften igen snarest, fremgår det på virksomhedens hjemmeside.

… Og historien bliver ikke ligefrem bedre, da man frygter, at betalingsoplysninger på hele 473 kunder er blevet stjålet.

Hjemmesiden har været nede siden den 2. januar, og det er ikke første gang at kæden er i problemer.

På Black Friday i 2017 gennemlevede Bahne samme triste skæbne, da kæden blev lagt ned af et hackerangreb på årets største handelsdag.

Bagmændene blev aldrig identificeret.

Bahne har ikke meldt ud, hvornår hjemmesiden forventes aktiv igen.