Kinesisk e-handel smider urimelig konkurrence i hovedet på danske virksomheder

Netbutikkerne slipper alt for let. Moms, fragt og sikkerhed – hvad er det?

Danskerne er for alvor begyndt at rette blikket ud over landegrænsen.

Annonce

På bare tre er at antallet af pakker fra Kina, som lander i hænderne hos de danske forbrugere, tredoblet. I år bliver der igen slået rekord, når 15,8 millioner kinesiske pakker ventes at blive sendt til dansk jord.

- Det er jo dybt bekymrende. Vi ved, der bliver snydt i stor stil med moms, og med den her store stigning frygter vi, at danske virksomheder udsættes for endnu mere urimelig konkurrence, siger Lone Rasmussen, markedschef hos Dansk Erhverv, til DR.

Det er simpelthen mere end hver tredje krone, der bliver brugt inden for e-handel, der lander hos udenlandske netbutikker.

LÆS OGSÅ: Kineserne vil have nordisk kvalitet

Bagkanten

De kinesiske netbutikker har helt klare fordele, hvad angår forsendelse af varer til de danske forbrugere.

Det har først og fremmest afsæt i en forældet, international posttraktat som betyder, at fragtpriserrne fra Kina til Danmark er ufattelig lave.

Derudover har vi den såkaldte momsbagatalgrænse, som sørger for, at der ikke skal lægges moms på forsendelser, der har en værdi på under 80 kroner.

Sidst, men ikke mindst, skal kinesiske varer ikke gennemgå et eftertjek ved EU, hvis der bliver købt direkte i den kinesiske webshop.

Annonce

Det er nogle fordele, som de kinesiske e-handlere misbruger, mener Dansk Erhverv:

- Vi har hos Dansk Erhverv set mange eksempler på udenlandske netbutikker og platforme, som bevidst snyder ved for eksempel at garantere momsfri forsendelser. Og de praler sågar med, at deres varer aldrig bliver stoppet i kontrollen, siger Lone Rasmussen til DR.

Og selv om nye kontrolfaciliteter er noget, som der måske i høj grad er brug for lige nu, mener Skatterminister Karsen Lauritzen (V), at initiativer i den retning lige nu er tabt, når der alligevel kommer nye EU-regler i 2021, som fjerner den såkaldte bagatelgrænse.

LÆS OGSÅ: Grænsenethandel: Kinesisk junk skal nedkæmpes af AI

Genererer underskud

At danskerne vælger at købe pakker hos de kinesiske webshops er også en kæmpestor underskudsforretning for eksempelvis PostNord.

- Det er ingen hemmelighed, at der gives en kompensation for nogen af de pakker, som kommer ind fra lande uden for EU. Men den kompensation er lavere end de omkostninger, vi har, så det har vi tab på, udtaler Peter Kjær Jensen, der er administrerende direktør i Postnord, til DR.

I den forbindelse har virksomheden netop udvidet med en splinterny hal i lufthavnen, der har til formål udelukkende at håndtere pakker fra Kina.

De mange kinesiske pakker er en dyr opgave for Postnord, fordi en postaftale forpligter det danske postvæsen til at levere en kinesisk forsendelse til danskerne for bare 6,50 kroner.

Til sammenligning koster det 36 kroner at sende et brev på 125 gram mellem to danske adresser

Det skriver DR.