Klarna åbner fysisk butik

En fest for øjnene

Annonce

Betalingsselskabet Klarna annoncerer nu, at de vil åbne en
fysisk butik i London den 5. juni, 2019.

Den nye butik bliver to-etagers høj pop-up, beliggende i Covent Garden – her tilbydes der gratis drinks, underholdning og skønhedsbehandlinger.

Annonce

- Klarna-pop-uppen gør din digitale shoppeoplevelse til virkelighed, med utallige mærker og produkter, der kun har været tilgængelige online, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Klarna rapporterer om 177 milliarder kroner


Liv i den fysiske handel

Klarna-butikken vil blive indviet med en lanceringsfest
allerede den 4. juni 2019, men åbner ikke for offentligheden før dagen efter.

Dernæst holder butikken åbent i en uge, hvor man kan finde produkter fra mærker som ASOS, Beauty Bay, Cambridge Satchel Company, Finery, Schuh og Swoon.

- Ligesom vi mener, at betalingen skal være smooth, mener vi også, at den generelle shoppeoplevelse skal være inspirerende. Når butikkerne føler et øget pres for at erhverve, beholde og konvertere kunder, vil vi vise, hvordan dét at skabe positive kundeoplevelser er afgørende for fremskridt og kundeloyalitet, siger Luke Griffiths, CEO for Klarna UK.

LÆS OGSÅ: Klarna lancerer globalt BankID: Vigtigt for vækst i e-handlen

Klarna siger, at butikken bliver en fest for øjnene med sine underholdende udstillinger. Med pop-uppen vil selskabet gerne vise detailhandlere, hvordan man genvinder livet i den fysiske handel.