Kortgiganter slår pjalterne sammen om ny betalingsløsning

”Et hurtigt, og mere sikkert, checkout-flow”

American Express, Discover, Mastercard og Visa Implement går sammen om en ny betalingsløsning, som har fået navnet: ”Click to pay”.

Efterhånden som e-handlen er kommet i rivende udvikling, hjælper ”Click to pay” med at tackle et stigende behov for en konsistent, enkel brugeroplevelse samt stærkere beskyttelse af betalingsoplysninger på tværs af alle typer digitale kanaler og kort.

Annonce

Det skriver virksomhederne i en pressemeddelelse.

Den nye løsning skal angiveligt være et hurtigt, og mere sikkert, online checkout, som er baseret på den nye EMV® Secure Remote Commerce (SRC) industristrandard – og gør det muligt for forbrugere at foretage køb uden at skulle oprette eller logge ind på en konto.

En forenkling, så at sige, af den generelle metode til kortbetalinger på tværs af web- og mobilsider, apps og andre enheder.


Færre trin ved kassen

For virksomheder betyder ”Click to pay” således en mere effektiv kasseløsning, der vil hjælpe med at reducere afbrudsprocenten ved et kundekøb samt tilbyde flere valgmuligheder i det digitale.

For forbrugere betyder dette konsistens og færre trin ved kassen, uanset deres betalingsvalg samt elimineringen af den lange proces med indtastning af personlige oplysninger og kontonummer.

Forbrugerne kan nu blot ”klikke” for at betale hos udvalgte forhandlere i USA denne måned, hvilket medfører et væsentligt bredere spekter af valgmuligheder i begyndelsen af ​​2020.

I Danmark og EU skal vi vente lidt længere på den nye løsning, før den bliver tilbudt til webshops og dermed forbrugerne.

Annonce