Legetøjsmarkedet fremover efter Top-Toy’s konkurs

Ehandel.dk har talt med CEO hos Gucca.dk. Chris Vandborg.

Annonce

Legetøjskæden Top-Toy indgav en konkursbegæring i slutningen af sidste år. Det skete på baggrund af et meget skuffende julesalg og dermed en rekonstruktion, der slog fejl.

Det har fået andre spillere på markedet til at gøre sig mere profunde tanker om legetøjsmarkedet, som nu er én udbyder fattigere.

Annonce

Hos den danske netbutik Gucca.dk er legetøj dog allerede et dominerende indsatsområde.

- Legetøj var allerede tænkt som Gucca’s første indsatsområde i 2019. Dette før Top Toy gik konkurs i december måned. Vi har allerede nu over 3.500 legetøj- og brætspils produkter i vores sortiment. Legetøj var den af vores produktgrupper, som stod for den største procentmæssige vækst i julehandlen, så mange har allerede opdaget, at der findes et godt alternativ til Fætter BR/Top Toy, siger Chris Vandborg i en pressemeddelelse.

Gucca har i
det nye år lagt yderligere tryk på markedsføringen af sit legetøj, og er i fuld
gang med at udvide sortimentet. Dertil kommer at der er aftalt møder med nye
danske leverandører af legetøj for virksomheden.

- Vi er sikre på, at den transformation af afsætning af legetøj fra fysisk butik til internettet vil intensiveres, og vi vil være på plads til at tilbyde vores årlige 4,8 mio. besøgende et endnu større og bredere legetøjssortiment, fortæller direktøren.

Vi har stillet Chris Vandborg nogle uddybende spørgsmål:

1.
Hvorfor har Top-Toy, i din optik, ikke formået at "holde dørene
åbne"? 

I vores optik så har Top-Toy satset alt for sent på e-handel. Det tager mange år at opbygge e-handelskompetencer som fx. konverteringsoptimering og søgemaskinemarkedsføring- og optimering. Så de har simpelthen ikke haft tid nok til at omstille sig fra fysisk handel til e-handel.

2.
Hvordan vil Gucca møde markedet og skabe succes på legetøjsområdet?  

- Vi vil bruge vores 16 års erfaring med onlinemarkedsføring til at kapre en masse nye kunder, som nu skal ud og finde et nyt sted at handle. Derudover så er der jo også en stor del af vores nuværende 4,8 mio årlige besøg, som også har brug for at købe legetøj fra tid til anden. Dertil kommer, at der er aftalt møder med nye danske leverandører af legetøj, som vi også kommer til at tilbyde produkter fra i løbet af året.

3. Hvad er det for noget legetøj, børnene køber i dag?

- Producenterne er blevet rigtig gode til at skabe universer, som børnene bliver draget af som fx. Paw Patrol, Gurli Gris og My Little Pony. Børnene følger så med i de nye afsnit på iPad'en og fylder derefter ønskesedlen op med figurer, bamser og merchandise fra serierne. Men klassisk legetøj som Lego og Playmobil sælger dog stadig også godt.


Gucca.dk blev grundlagt i 2003 af de 2 nuværende ejere Chris Vandborg samt Thomas Berthelsen. Hovedkontor i Herning med 12 medarbejdere og distribution fra 4 centre rundt om i Danmark.

Der er i de seneste 12 måneder solgt ca. 620.000 enheder. Disse fordelt på ca 300.000 forsendelser. Der udsendes kontinuerligt nytbreve til ca. 265.000 modtagere.

Foto: Chris Vandborg