Lego Group får medhold i ny kopisag – millarderstatning på trapperne fra Kina

Tilfredse med afgørelsen.

Den 9. marts 2017 offentliggjorde Lego sit årsregnskab for 2016, som afslørerede den absolut laveste vækst siden 2007.

I efteråret kunne Lego dog, for første gang siden 2017, præsentere et halvårsregnskab med stigende omsætning – fra 14,3 milliarder kroner i første halvår 2018 til 14,8 milliarder kroner i første halvår 2019.

Annonce

LÆS OGSÅ: Lego vender skuden – milliarderne ruller ind

Og når der er succes at spore, vil alle gerne have en bid af kagen.

I den seneste tid har Lego Group kæmpet mod et kinesisk selskab, der har skabt produktet Lepin – produceret og solgt af Shantou Meizhi Model Co., Ltd.

Det kinesiske produkt har meget stor lighed med Lego Ninjago, Lego Knigths og Legends of Chima.

Faktisk så meget, at der er tale om ulovlig aktivitet, idet produkterne er kopier. Det fastslår retten i Guangzhou.

Og Lego Group har netop fået medhold i sagen.

Det betyder, at den kinesiske virksomhed skal betale omkring 4,5 millioner danske kroner til Lego i erstatning.

Det er også et krav, at den kinesiske virksomhed laver en officiel undskyldning på Legos hjemmeside samt på hjemmesiderne for organisationerne China Toy and Juvenile Products Association and Guangdong Toy Association.

Ophavsret er essentielt for Lego Group, og vi stræber efter hele tiden at opretholde og beskytte vores Lego-varemærke, copyright, designs og patenter. Vi er tilfredse med rettens endelige afgørelse (…) Det beviser også de kinesiske myndigheders engagement i at skabe favorable forretningsmiljøer for multinationale virksomheder, siger Robin Smith, Vice President og General Counsel, China & Asia Pacific, The LEGO Group.

Annonce

Det er heller ikke første gang, Lego Group står midt i en sag om krænkelse af ophavsret i Kina.

I oktober 2017 vandt Lego Group en kopisag, hvor de ”kæmpede” mod den kinesiske legetøjsproducent Bela.

Lego blev grundlagt i 1932 af Ole Kirk Kristiansen og har hovedkontor i Billund samt globale kontorer i Enfield USA, London, Shanghai og Singapore.