Lige nu: Footway køber Sportamore

Fordelene er store.

I slutningen af februar kunne vi berette, at Footway Group havde planer om at købe samtlige aktier i Sportamore.

Hver aktie i virksomheden er værdisat til SEK 45,28, hvilket betyder en samlet købspris på omkring 312 millioner danske kroner.

Annonce

Tilbuddet kom ikke som en overraskelse, da købsintentionen har været drøftet i lang tid.

LÆS OGSÅ:
Footway vil købe én af Nordens største sportskæder

Efter en nylig godkendelse fra Finansinspektionen, er købet kommet på plads.

Footway afslutter sin erhvervelse af Sportamore, og ifølge en pressemeddelelse er tilbuddet blevet accepteret af aktionærer, der ejer i alt 95,9 procent af aktierne og stemmerne i Sportamore.

Fordelene ved at være i samme koncern er ret store for begge virksomheder. Man bliver større og stærkere sammen. Dette gælder alt fra købspriser og kompetencedeling til deling af omkostningerne ved logistik.

Ambitionen er, at Footway og Sportamore skal blive en "førende platform for e-handel inden for sport og mode".

Fusionen skaber en større kundebase, et større sortiment og stærkere, operationelle kapaciteter, som giver gode forudsætninger for hurtigere vækstrater, stærkere og mere serviceorienteret kundetilbud og højere rentabilitet, skriver Footway i pressemeddelelsen.


Footway blev grundlagt i 2010 og er en rendyrket onlineforretning, der beskæftiger sig med skosalg. Virksomheden havde i 2017 en helårsomsætning på 505 msek, svarende til en årlig vækstrate på 46,9 procent.

I Q3 af sidste års regnskab udgjorde koncernens omsætning 186,4 msek, hvilket er en tilvækst på 51,5 procent.

Annonce