Miinto løfter salg hos lokale tøjbutikker med 70 millioner NOK på Black Friday

1.600 norske tøjbutikker er nu tilknyttet Miinto-platformen.

I år har virksomheden formået at øge sin omsætning med 200 procent på Black Friday, sammenlignet med sidste år.

Annonce

Den nye omsætning svarer til et rekordbeløb på i alt 70 mio. NOK.

Traditionelt set har store onlinebutikker og indkøbscentre været drivkraften bag Black Friday.

I år har lokale butikker taget kampen op. Med Miinto i ryggen ser mange norske, butiksejere nu mulighederne for at overleve i en hverdag, hvor en større og større del af salget ligger inden for e-handel.

Miinto slog sin egen Black Friday-rekord allerede dagen før kampagnen blev skudt i gang, ved at lave en tidlig åbning for loyale kunder, som havde shoppet på netbutikken i løbet af året.

Forpremieren gav et fantastisk løft på antallet af ordrer rundt om i landet.

- Det er et privilegium at kunne sælge kvalitetsprodukter fra lokale, norske og fysiske tøjbutikker. Butikkerne rundt om i landet er præget af stærk konkurrence, og vi ønsker ikke en fremtid med tomme butikslokaler. Vi tror på personlig service, lokal forretning og det store udvalg af unikke varer, du får i norske tøjbutikker. Jeg er virkelig glad for, at vi nået i mål, og kan sende et rekordantal af julepakker til norske hjem, direkte fra norske lokale butikker. Der mangler ikke tøjudvalg i vores land, og derfor burde forbrugerne heller ikke have behov for at handle i udlandet – støt hellere noget lokalt, siger Country Manager i Miinto, Jake Petersen.

Butikkerne har allerede mærket den rekordhøje omsætningsvækst samt indvirkningen på moderne butiksdrift.

Tøjbutikken ’Stil Lagunen’ i Bergen udtaler:

Annonce

- Vi er en lokal tøjbutik i Bergen med vores egen onlinebutik via Miinto. Vi valgte Miinto, fordi vi står stærkere på en stor norsk platform, i stedet for at starte vores egen onlinebutik. På den måde kan vi fokusere på at levere den bedste kundeoplevelse i den fysiske butik, samt online via Miinto. Den trafik og indtægt, vi får, har været helt fantastisk. Den har virkelig hjulpet os med at nå flere kunder rundt om i landet.

Ifølge Miinto er dialogen med de lokale butikker selve opskriften på årets succes:

- Vi har haft en tæt dialog med alle vores partnere i løbet af året. Dette har skabt fælles læring og bliver ekstremt vigtigt i bestræbelserne på at øge onlinesalg til butikkerne. Jeg lægger ikke skjul på, at det kan være udfordrende at skabe en fælles plan og logistik for hundredvis af norske tøjbutikker. Men den konkurrencefordel, vi får gennem den unikke lokale viden, er guld værd. Vores job er at give butikkerne, siger Marketing Manager på Miinto.no, Jan Hagen.

Han afrunder:

- Vi har investeret stærkt i markedsføring og teknologi i løbet af det sidste år for det lokale samfund. Virksomhederne kommer til at få det absolut bedste. Det skal føre til mere præcise analyser af efterspørgslen, en forbedret brugeroplevelse, avanceret reklame og øget rådgivning til butikkerne.