MobilePay slår et rekordslag på Black Friday

Nu er danskerne absolut fortrukne betalingsform på mobile platforme.

Selv om ​der var skyhøje forventninger til forbruget i år, efter en dansk handelsrekord de tre foregående år, står Black Friday-rekorden i 2017 stadigvæk ved magt.

Annonce

Dog blev årets største handelsdag en online-succes for MobilePay, som fordoblede omsætningen i netbutikkerne sammenlignet med sidste år.

Da Black Friday var omme, var MobilePay den næststørste betalingsmetode i Danmark og den største på mobile platforme.

MobilePay online-transaktioner

I tal blev der gennemført 315.000 MobilePay Online-transaktioner svarende til 228 millioner kroner.

En vækst på 93% sammenlignet med Black Friday 2017. Sammenligner man med forrige fredag i november, er stigningen på knap 1100%. I gennemsnit handlede danskerne for 725 kr. pr. MobilePay-transaktion.

Det hele toppede mellem klokken 21 og 22, hvor danskerne handlede for knap 16 mio. kr. med MobilePay.

- MobilePay opleves i stigende grad som den mest brugervenlige, hurtigste og nemmeste måde at handle på nettet i Danmark. Alligevel er jeg målløs og meget stolt over resultaterne i fredags. På bare fire år er MobilePay Online blevet den foretrukne betalingsplatform, når danskerne shopper på mobile platforme,” konstaterer Mark Wraa-Hansen, direktør for MobilePay.

Ros fra FDIH

Også den store danske organisation indenfor onlinehandel, FDIH, har kun gode ting at sige om udviklingen:

- Når vi ser på MobilePay, er den uden tvivl den førende betalingsapp, som bruges til næsten alle onlinebetalinger. Dens popularitet viser sig ved, at der er udsigt til en fordobling af onlineomsætningen i forhold til Black Friday, har administrerende direktør hos FDIH, Niels Ralund, udtalt til MobilePay.

Annonce

Tal fra Nets viser, at Black Friday blev den hidtil største handelsdag i 2018.

Det fremgår også at knap 17% kommer fra nethandel, mens resten af handlen stadig foregår i fysiske butikker.

Tendens på tværs af grænser

Brugen af mobile enheder var også populær iblandt amerikanerne, der tyede til telefonerne og høstede Black Friday-tilbud via en internetforbindelse mere end nogensinde før.

Hele 6,22 milliarder salg blev foretaget online, hvilket er en stigning på 23,6 procent - herunder foregik 2 mia. på smartphones. Det skriver nyhedsmediet CNBC.com.