Nelly med økonomisk modvind: “Skal gendanne rentabiliteten”

Et haltende fjerde kvartal.

Det blev til et tungt tredje kvartal for Qliro Group.

Koncernens driftsresultat landede på minus 9 millioner kroner, og omsætningen på 435 mio. kroner, sammenlignet med 463 mio. kroner i tilsvarende periode sidste år.

Annonce

Forklaringen på knækket i resultatet var Nelly.

Modeplatformens driftsresultat styrtdykkede fra omkring 13 mio. kroner til 0,3 mio. kroner. Omsætningen steg dog med 7 procent til 230 mio. kroner.

LÆS OGSÅ: Nellys økonomiske nedsmeltning tynger Qliro 

Og nu ser det ud til at flere udfordringer banker på.

I går meddelte Qliro Group, at deres datterselskab Nelly forventes at levere et negativt driftsresultat i årets fjerde kvartal.

Modevirksomheden har høje lagerniveauer, og har derfor gennemført udsalg samtidig med, at salgsomkostningerne er steget - det siges at skyldes et faldende modemarked.

Det har naturligvis haft nogle økonomiske konsekvenser.

Modemarkedet er faldende, hvilket har ført til høj kampagneaktivitet fra mange aktører. For at kunne hente højere lagerniveauer, har vi haft udsalg, hvilket har påvirket produktmarginen negativt, siger Marcus Lindqvist, fungerende administrerende direktør for Nelly og administrerende direktør for Qliro Group, i en pressemeddelelse.

Annonce

Selv om det fjerde kvartal varsler om negative tal, forventer Nelly dog et positivt driftsresultat for hele år 2019, før afskrivning.

Fremadrettet skal der rettes op på rentabiliteten.

”Nelly har en stærk position inden for sin niche af mode, og vi arbejder på en klar plan for at gendanne rentabiliteten, siger Marcus Lindqvist.