Nemlig-direktør: ”Vi har brug for folk – vil ramme 400 nye ansatte”

Væksten er fordoblet.

Det er en tid, hvor de fleste danske virksomheder nedjusterer i mandskabet – det skyldes, at corona-krisen stadigvæk har et fast tag om det globale handelsmarked.

For et par uger siden skrev vi fx om, at Bestseller tog en beslutning om at afskedige 750 medarbejdere i Danmark. Det samme skete hos DK Company et par dage forinden.

Annonce

Det er dog ikke alle aktører, der er påvirket i samme grad.

Da krisen begyndte sit spæde indtog, begyndte Nemlig.com at opruste med flere medarbejdere.

Efter sigende ville det store onlinesupermarked hente 200 nye medarbejdere, men det viser sig, at det måske slet ikke er nok til at møde den brændende efterspørgsel lige nu.

Tilstrømningen af kunder er 10 gange stærkere end normalt. Det skriver Finans.

Vi havde brug for folk til varemodtagelse, opfyldning på hylder og pakning. Men da vi havde været i gang med rekruttering i en lille uges tid, kunne jeg se, at vi skulle have en ny målsætning-Det skulle hedde 400, og det går vi efter at ramme inden for de næste par uger. Det er en vild øvelse at ansætte 20 nye medarbejdere dagligt, siger Stefan Plenge, administrerende direktør og stifter af nemlig.com, til Finans.

Væksten i omsætningen er desuden mere end fordoblet i forhold samme periode sidste år, meddeler Nemlig.com.

 

Annonce