Johan Bülow: ”Nogle gange skal man have kaos for at skabe nyt”

En stigning i onlinesalget.

Midt i krisen har mange butikker måtte lukke midlertidigt, og de venter, antageligvis utålmodigt, på et åbent Danmark igen.

Den danske lakridskonge Johan Bülow er også ramt og har måtte lukke 22 af sine 26 butikker i seks lande, som følge af corona.

Annonce

Men på trods af de usikre, og ubarmhjertige, omstændigheder holder han fanen højt og sælger stadigvæk masser af lakrids.

Det skriver BT.

Nogle gange skal man have lidt kaos i sin verden for skabe noget nyt, og det er det, der sker lige nu. Det er en fed mekanisme. Jeg kan godt lide at arbejde under det pres, for jeg er iværksætterdrevet og kan eksekvere hurtigt, siger Johan Bülow til avisen.

Lakrids by Bülow har i denne periode oplevet et stigende onlinesalg, og msætningen for marts ligger faktisk på niveau med marts sidste år – og 2019 var endda et rekordår, fortæller han yderligere.

Salget foregår både via virksomhedens egen hjemmeside samt Nemlig.com, som Johan Bülow har indledt et samarbejde med.