I krisetider: Ny platform kommer de lokale butikker til undsætning

”Jeg tror, Amazon får modstand”.

Vielskervoresby.dk

Det er navnet på den splinternye platform, der skal kaste lys over produkter fra lokale butikker i Danmark og give en hjælpende hånd i den aktuelle krise.

Annonce

Stifterne, Jan Mejlkjær og Casper Husted, fik ideén til en lokal platform i Køge allerede sidste år, men den blev aldrig lanceret.

Da krisen kom, blev det hurtigt aktuelt at lave en løsning, som kunne virke. Og der havde vi jo det her koncept i skuffen, som blot skulle tilpasses en smule. Den her løsning virker, fordi den er baseret på tilbud, og derfor kan den ret hurtigt flytte noget omsætning. Det var tydeligt i starten af hele miseren, at butikkerne ville komme til at brænde inde med noget lager eller nogle sæsonvarer – derfor var tilbudsdelen ret relevant, indleder Jan Mejlkjær, da jeg fanger på telefonen.

Tesen var, at hvis butikkerne lagde nogle gode tilbud for dagen, ville borgerne også bakke op. Og den fik stærk validering, da siden gik i luften.

Få minutter efter vi lancerede, kom der allerede trafik til siden. Vi havde konverteringsrater på over 10 procent inden for de første to uger.


Hvordan fungerer konceptet?

Det er super simpelt. En butik kan oprette en profil gratis, og herefter få mulighed for at lægge fem gratis tilbud op. Grunden til, at vi ikke vil overstige fem tilbud, er for at holde fokus på dét, der sælger. Det har virket, og det skaber succes for alle parter.

Når tilbuddene bliver hapset af kunder, går transaktionen direkte fra kunden til butikken via MobilePay – der er ingen kommission.

I takt med at platformen slår rødder i det danske e-handelsunivers mærker de to stiftere, hvordan samfundssindet vokser.

Folk har en stor interesse i at hjælpe hinanden. Vi kan se det på alle de frivillige, der hjælper til med udbringning. Jeg får daglige opkald fra folk, der vil bidrage. Det er imponerende at se, hvordan hjælpsomheden spirer frem i denne tid.

Annonce

Både Casper og jeg har været e-købmænd i mange år. Vielskervoresby er dét, vi kan bidrage med. Det var nemt for os at sætte i gang, og vi føler, at vi kan gøre en lille forskel. Da vi så resultaterne i Køge, så synes vi også, at resten af Danmark skulle have muligheden.


Fokus på at bevare det lokale udtryk

Det er svært at sige. Lige nu er der fokus på, at det er fedt at lave noget, der virker, og som hjælper butikkerne lige nu og her. Men tilbud bliver ikke umoderne – de eksisterer i bedste velgående, og derfor ser jeg bestemt et potentiale. Platformen er lettilgængelig både for butikker og borgere.

Jan Mejlkjær understreger også, at han tror på en overordnet forandring i e-handlen.

Før krisen var der meget tale om Amazon, og frygten for komplet dominans. Men jeg tror, der kommer modstand i fremtiden. Jeg tror, danskerne får et øget fokus på at bevare det lokale udtryk i stedet, siger han og fortsætter:

”Det føles lidt ligesom, da jeg var barn. Folk hjælper hinanden, de tænker lokalt først og resten af verden kommer lidt i anden række. Derfor tror jeg, at det bliver svært for de store mastodonter at komme ind på det danske marked post-corona, afrunder han.


Hvor har I lanceret konceptet indtil videre?

Vi har på nuværende tidspunkt lanceret i 8 byer. Hertil er tre på trapperne, hvor der arbejdes på at opsætte og klargøre tilbud til lancering hurtigst muligt:

  • Køge
  • Greve
  • Horsens
  • Vejen
  • Møn
  • Mors
  • Fredensborg
  • Esbjerg
    -
  • Allerød
  • Borup
  • Roskilde

Data for platformen siden opstart:

  • 4500+ bestillinger
  • 1.000.000+ omsætning
  • 400+ butikker
  • 1200+ tilbud (5000+ inklusiv varianter på farver, størrelser m.m.)

Netop nu er Vielskervoresby.dk også ved at rulle en version 2 ud med et opdateret design.