Ny vinplatform vokser seks gange så meget som e-handlen

”Et unikt koncept”.

Danskerne er vilde med at købe vin direkte hos vinbonden uden mellemled, mener administrerende direktør hos iværksættervirksomheden Kobaj, Alexander Kidd.

Salget er i hvert fald eksploderet i den seneste tid, og foreløbig har platformen formidlet salg af 35.000 flasker vin fra vingårde i Europa og USA til forbrugere i hele Danmark.

Annonce

Salgstallet er steget i gennemsnit 120 procent om måneden og ligger dermed et godt stykke foran e-handlen generelt, der melder om en stigning på 20 procent (tal fra Eurostat, marts 2020).

I april nåede vores omsætning op på en million kroner, siger Alexander Kidd.

Hvor kommer succesen fra?

Vi mener, at vores succes skyldes et unikt koncept, hvor du køber direkte hos vinbonden uden mellemled. At vi kan sikre gode priser for både køber og vinbonde, netop fordi handelen foregår online uden mellemled. Herudover betyder det noget, at e-handel generelt er i vækst, og at Corona-krisen har givet et ekstra skub til denne vækst, skriver virksomheden i en mail til Ehandel.dk.

På grund af Corona-krisen får virksomheden også ekstra mange henvendelser fra vinbønder, der gerne vil sælge deres vine via platformen og til nedsatte priser. De - for især mindre vinbønder - vigtige vinmesser aflyst, og det lokale salg står helt stille.

Både køber og vinbonde har hele tiden fået en god pris, fordi Kobaj.com er uden fordyrende mellemled, men på grund af Corona-krisen sætter vinbønderne nu prisen ned med op til 50 procent. Alligevel er vinbønderne enormt glade for det salg, de har gennem vores hjemmeside, fordi de gængse salgskanaler, såsom vinmesser og salg direkte fra gården, er væk, og fordi fortjenesten for deres salg gennem Kobaj stadig er bedre end andre steder, siger Alexander Kidd.

Han afrunder:

Vores forretningskoncept, hvor private køber direkte fra vinbonden, vil altid give bedre priser for både køber og vinbonde, og derfor forventer vi, at væksten fortsætter.

Annonce