Kommer til Danmark: Onlineplatform skal agere støtteben for lokalsport verden over

Visionen er en platform, hvor andre kan skabe succes.

De fleste af os kan nok nikke genkendende til de populære OK-reklamer, hvor man med et Benzinkort kan støtte lokalsporten.

Og netop lokalsport er noget, som iværksætteren Tor Martin Olsen også er passioneret omkring.

Annonce

Han er grundlægger af hjertebarnet ”Supporter.no”, som blev stablet på benene ved årsskiftet 2018/2019 . En gratis online butiksplatform for sportshold, som nu kommer til Danmark.

Platformen har allerede 120 brugere, og det er lige fra lokale klubber til elitesportshold, der har tilmeldt sig.

Min vision som iværksætter har været at skabe en platform, hvor andre kan skabe succes. Jeg har set på ethvert arbejde, jeg har haft, som en form for skole og altid været ivrig efter at lære så meget som muligt, siger Tor Martin Olsen, grundlægger af Supporter.no, til vores norske søsterside, Ehandel.

Den forholdvis nye platform fik liv, da Tor Martin Olsen blev opmærksom på, at lokale sportshold ofte er nødt til at løbe store økonomiske risici i jagten på øget indtægt. Det vil Tor Martin Olsen, og Supporter-platformen, gerne komme til livs.

Sportshold er ofte nødt til at købe store mængder for at få gunstige priser. Og siden det meste bliver solgt i frivillighedens navn, ender mange klubber med en masse udstyr, de ikke får solgt videre. Med vores online butiksløsning behøver klubben ikke at tage nogen økonomisk risiko eller påtage sig en masse arbejde for at tjene penge.

Iværksætteren samarbejder med Sølve Fottland og Magnus Svarstad, som er henholdsvis manager for klubsucces og produktchef.

Det grundlæggende element i Supporter.no er, at brugerne skal være i stand til at offentliggøre deres onlinebutik med færrest klik muligt - og derfra er der kort afstand til at tjene penge, mener Tor Martin Olsen.

Jo flere onlinebutikker, der bliver registreret, jo flere ordrer kommer der på tværs af alle de tilmeldte onlinebutikker. Og jo højere salgsmængden for et bestemt produkt er, desto højere bliver fortjenesten pr. salg også.

Annonce

Onlinebutikken er fyldt med effekter, som brugerne kan sælge. Alt sportsholdene skal gøre, når de tilmelder sig, er,  at vælge farven på produkterne, uploade deres eget logo og promovere onlinebutikken til deres medlemmer og tilhængere.

Supporter står for alt fra print og opbevaring til levering i hjemmet.


Klar med international satsning

Supporter-platformen lægger sig også i selen til at ekspandere. I januar 2020 bliver den internationale satsning er realitet, og virksomheden starter i Sverige og Danmark. Planen er også at udvide til Tyskland, Spanien, Frankrig, USA og Canada.

I Skandinavien er der omkring 40.000 sportshold, herunder 7 millioner medlemmer. Tor Martin Olsen mener, at det er fuld opnåeligt at ”kapre” 600 brugere inden næste år.

Målet for platformen er, at brugerne i gennemsnit kan omsætte for 50.000 kroner om året i deres egen onlinebutik, hvor Supporter, ideelt set, selv skal hive 30 millioner kroner hjem inden 2021.

Læs mere om Supporter-platformen og Tor Martin Olsen her.