I kølvandet på et meget svigtende salg, ser smykkevirksomheden, Pandora, sig godt og grundigt i spejlet. Forandringens vinde blæser, og Pandora er i gang med at genopfinde sig selv.
Men at lancere nye kollektioner, og eksempelvis rydde op på varelagre og i distributionsstrukturen, er langt fra gratis.
I den forbindelse har der været stærke omkostninger i perioden juli til september (3. kvartal), hvor Pandora har tabt 119 millioner kroner efter skat.
Omsætningen i tredje kvartal landede på 4415 millioner kroner, sammenlignet med 4982 millioner kroner i samme periode sidste år.
Det viser nyeste regnskab, der blev offentliggjort tirsdag morgen.
Vores resultater i tredje kvartal var påvirket af vores bevidste kommercielle nulstilling, og vi vil fortsætte med at tage de nødvendige beslutninger, der vil understøtte en langsigtet sund forretning for Pandora, siger Alexander Lacik, administrerende direktør i Pandora, i en kommentar til regnskabet.
Baggrunden for Pandoras rebranding er især et svigtende salg over en længere periode.
Salgsproblemer, som tidligere er blevet beskrevet i Børsen som strukturelle udfordringer hos Pandora, med henblik på at ramme forbrugerne med deres produkter.
Selv om den kommercielle nulstilling har gjort store indhug i salget, forventer virksomheden dog stadigvæk et solidt julesalg. Det bekræfter administrerende direktør i Pandora, Alexander Lacik, til Ritzau.
Ny e-handelschef
I marts 2018 ansatte Pandora den 38-årige karl Walsh til at lede virksomhedens nye, globale organisation inden for e-handel.
Ansættelsen er et led i Pandoras fokus på at blive førende inden for omni-channel-detail som led i 2022-strategien, der blev præsenteret på kapitalmarkedsdagen i januar, skrev Pandora i en meddelelse.
Den stadig relativt nye Pandora-topchef står til snart at skulle samarbejde med en ny bestyrelsesformand, da selskabet mandag nominerede Peter Ruzicka til formandsposten.
Kilde: Fyens.dk