PostNord: Det nordiske e-handelsforbrug har vokseværk

Steg med 11 procent i første halvdel af 2018.

Seks ud af ti nordboere, det vil sige 12 millioner forbrugere, handler online hver måned. I det første halvår af 2018 handlede de nordiske forbrugere for i alt 104 mia. kroner – det er en stigning på 11 procent i forhold til samme periode sidste år. Det viser en ny rapport fra PostNord om e-handel i Norden.

Annonce

Af de nordiske lande har Sverige den største andel af forbrugere, der benytter sig af handel over nettet – herudover to ud af tre svenskere, seks ud af ti i Norge og Danmark samt mindre end halvdelen af de finske forbrugere.

En stor del af branchevæksten

Det faktum, at flere forbrugere i stigende omfang vælger at handle deres varer i diverse webshops, understreger vigtigheden af e-handel for de nordiske detailhandlere.

E-handel tager æren for en betydelig andel af væksten inden for detailbranchen i dag, og forudsætningerne for at sælge og købe online er gunstige – særligt i Norden, hvor befolkningen har høj modning inden for e-handel, en stærk internetpenetration samt en veludviklet infrastruktur og drevne e-handelsaktører.

Dog forbliver e-handel et generationsproblem. Yngre forbrugere handler online i langt højere grad end ældre.

- Den yngre generation handler mere på nettet, men det er faktisk ikke den yngste kategori mellem 18 og 29 år, der topper listen. Forbrugere i aldersgruppen 30-49 år har både mere købekraft og gør mest brug af køb via nettet. Aldersskiftet vil helt sikkert drive vækst inden for e-handel i mange år fremover, da den yngre generation, der er opflasket med digitalisering, bliver mere købestærke, siger Carin Blom, detailhandelsanalytiker hos PostNord i Sverige, i en pressemeddelelse.

Højere krav til levering

Mode tager førstepladsen som den mest populære produktkategori hos de nordiske forbrugere, og oplever endvidere den største konkurrence fra udlandet. I alt bliver omkring hver femte krone, blandt de nordiske forbrugere, brugt hos udenlandske tjenester.

De nordiske forbrugere stiller til stadighed også højere krav til leverance; de ønsker at kunne vælge præcis, hvordan varerne bliver bragt til døren. De største krav stilles af svenskere og danskere, hvor over hver fjerde forbruger, i løbet af det sidste år, har afvist handel fra en webshop grundet manglende eller begrænsede leveringsmuligheder.

Annonce