PostNord: Et tilfredsstillende resultat i første kvartal, men er danske webshops på vej væk?

”Servicen bliver dårligere og dårligere”

Annonce

Når PostNord offentliggør i dag resultatet for 1. kvartal 2019.

PostNord er nødt til fortsat at omstille sig i et højere tempo både til det
vigende brevmarked og det voksende pakkemarked uden at risikere forringelser af
kvalitet og service.

I april blev der gennemført ændringer i topledelsen, og den
daværende administrerende direktør og CFO forlod selskabet.

Annonce

Den nye ledelse arbejder nu med at udforme en plan for gennemførelse af de ændringer, som er nødvendige for, at PostNord kan håndtere forandringerne i omverdenen og dermed styrke sin førende position i Norden.

- Jeg har arbejdet i koncernen i syv år og er meget stolt af alle de fantastiske medarbejdere, som hver dag går på arbejde og virkelig gør en forskel. Jeg oplever, at der i selskabet er en lyst til at tage kampen op. Der er ikke noget, vi hellere vil, end i fællesskab at klare den store forandringsrejse, vi er taget af sted på, så vi kan genvinde kundernes og offentlighedens tillid, og vokse, så flere opdager vores produkter og tjenester, siger Annemarie Gardshol, konstitueret koncernchef, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fremgår det også, at den nuværende
postregulering ikke er tilstrækkelig fleksibel og forudsigelig til at kunne
håndtere den fremtidige udvikling.

Det er nødvendigt at opdatere reguleringen, hvis Postnord på længere sigt skal kunne opretholde en postvirksomhed for alle i hele landet, både i Danmark og Sverige.

Beslutningstagerne bør, i følge virksomheden, tage stilling til, hvilken postservice borgerne skal tilbydes, og hvordan den skal finansieres.

Det målrettede arbejde med at forbedre tilliden til PostNord fortsætter og har topprioritet.


Front mod PostNord

Men der er andre udfordringer i gærde, end opretholdelse af en national postvirksomhed.

Det skrev Ehandel.dk om i starten af april.

Flere danske webshops kan siges at være blevet trætte af Postnords service og prisniveau.

– Vi synes ikke, PostNord har behandlet os ordentligt. Servicen bliver dårligere og dårligere, og priserne stiger, siger adm. direktør for netbutikken Coolshop, Jacob Risgaard, til Børsen.

Han er tovholder på et nyt samarbejde på tværs af flere danske netbutikker,
som skal give PostNord den kolde skulder.

Udover Coolshop er blandt andre helsekostforhandleren Med24,
skønhedsforhandleren Luxplus, og gavekortleverandøren Egmonts Go Gift med i
samarbejdet.

De implicerede virksomheder samler deres pakker hos fragtportalen
Coolrunner, som Jacob Risgaard også ejer, hvorefter tre
udbringningsvirksomheder leverer pakkerne til kunderne.

I dagens udgave af Børsen kan man også læse om, hvordan CoolRunner har
oprustet sit netværk, der nu består af DAO365, Bring og Danske Fragtmænd.

Hos PostNord er der undren over, at de danske netbutikker, i det nye samarbejde, vælger dem fra grundet pris.

– Vi følger markedet og vil sælge til markedspris. Hverken mere eller mindre, siger Postnords salgsdirektør Troels Veise, til Børsen


PostNord: 1. kvartal 2019

  • Nettoomsætningen udgjorde SEK 9.471 mio. (9.102 mio.), hvilket gav en
    organisk vækst på 2%
  • Driftsresultatet udgjorde SEK 162 mio. (-74 mio.)
  • Periodens resultat var SEK 56 mio. (-167 mio.)
  • Resultat pr. aktie var SEK 0,03 (-0,08)
  • Pengestrømmen fra driftsaktiviteter udgjorde SEK 435 mio. (-25 mio.)