Postnord: Spareplan genererer underskud

Fra 2017 til 2019 planlægger postselskabet at afskedige omkring 4000 danske ansatte. 

Det dansk-svenske postselskab har hensat milliarder af kroner til afskedigede ansatte. Det kommer til at skabe omkostninger nu, men det er en plan, der skal sikre fremtiden.

Annonce

Redningsplanen kommer til at løbe fra 2017 til 2019 og indbefatter afskedigelsen af omkring 4000 ansatte Postnord-medarbejdere i Danmark.

Planen betyder som sagt store udgifter, og underskuddet i Postnord er derfor steget i 2018.

Dansk underskud på 315 millioner

I årets første ni måneder kommer selskabet ud på den anden side med et underskud på 854 millioner kroner, sammenlignet med et minus på 390 millioner kroner i forrige regnskabsperiode.

I maj afgjorde EU-Kommissionen, at Danmark har tilladelse til at støtte Postnord med 1,2 milliarder kroner som et led i den famøse redningsplan. Pengene går blandt andet til at betale kompensation til tjenestemænd, som koster mange penge at skille sig af med.

Hvis man fraregner de udgifter, der står hensat til afskedigede medarbejdere, er underskuddet i Postnords danske del faldet 19 procent til 315 millioner kroner. Dette i årets første ni måneder.

Den pressede økonomi har også afsæt i et fald i antallet af sendte breve.

Brevmængderne er faldet med 11 procent i Danmark det seneste år - dog er der blevet sendt 10 procent flere pakker.

Postnords omsætning er tæt på et uændret 19,7 milliarder kroner.

Annonce

/Ritzau/

Kilde: Retailnews