”Den ekstraordinære situation, vi står i, hvor virksomheder ikke kan holde deres butikker åbne, og hvor mange mennesker er nødt til at være hjemme, er en god mulighed for virksomhederne til at styrke de digitale salgskanaler”.
Sådan lød opfordringen fra branchedirektøren i DI Handel, Sidsel Dyrholm Holst, i slutningen af marts.
LÆS OGSÅ: De danske webshops holder Danmark kørende under krisen
Baggrunden var, og er stadigvæk, at både store og små forretninger oplever, at deres kunder er blevet væk på grund af smittefare ifm. COVID-19.
Det gør især ondt på de butikker, der alene har en fysisk salgskanal.
Danskerne er nemlig, som allerede kendt, i stort omfang begyndt at handle online. Fragtportalen Shipmondo har kigget ind i de seneste tal, der samler alle større transportører som GLS, PostNord, dao, Bring mfl.
Tendenserne er klare: Hjemmelevering boomer, og ordrer fra webshops stiger markant.
Det er også noget, man kan mærke hos Pricerunner. Virksomhedens trafik i april 2020 er 125 procent højere end i april 2019.
Det er Black Friday – hver dag. Så høj er trafikken i søgninger efter produkter og priser, indleder Martin Andersen, direktør hos Pricerunner.
Jeg har talt med ham om potentiel butiksdød, ændrede forbrugsmønstre, nye kundesegmenter online og fremtidsudsigter.
Kommer coronakrisen til at skabe ændrede forbrugsmønstre på nettet?
Vi ser en hel strøm af ”nye” shoppere på nettet. Det er typisk forbrugere, der tidligere kun har handlet et fåtal af gange på nettet om året. De kommer mere på banen i løbet af coronakrisen. Det betyder, at de får mere smag for at handle på nettet, og på sigt vil vi se at en del offlline-salg permanent rykker online.
Vi kommer også til at se en række butikker, som tidligere ikke har set nettet som deres platform, få blod på tanden. De har nemlig fået mere salg online i de seneste uger.
Nogle områder, som fx fødevarer, har også fået et kæmpe boost, og det vil helt sikkert skabe forandringer i fremtiden.
Hvad er dit bud på skæbnen for de fysiske butikker? Kommer vi til at se mere butiksdød, eller rejser de fleste sig igen?
En del fysiske butikker har haft det svært. Men jeg tror faktisk, at en masse små, lokale butikker har fået
øjnene op for nye muligheder på internettet. Faktisk hører vi fra flere lokale butikker, at de har uændret omsætning, selvom de har holdt lukket – dette grundet øget salg på nettet. Man har i en del lokale Cityforeninger også være gode til at lave fælles udbringning af varer, fælles webshop etc.Ja… Der er enkelte lokale butikker, der må lukke, men det er tendens, vi har set i flere år. Endnu flere vil komme til med nye løsninger og en fornyet optimisme omkring netsalg.
Er du optimistisk omkring fremtiden?
Jeg er meget optimistisk. Krisen har fået os til at tage drastiske skridt i retning af endnu bedre løsninger omkring levering samt fokus på nethandlen. Omstillingen fra udelukkende at have en lokal butik til også at drive nethandel er gået hurtigt. Vi er kort sagt blev tvunget til at tage nogle beslutninger, som tidligere har taget meget længere tid.
Men det gælder ikke kun nethandlen. Det gælder også, hvordan vi arbejder. Vi vil se, at nogle virksomheder har formået at booste deres effektivitet i takt med, at medarbejderne har været mere effektive derhjemme. Så mon ikke vi ser nogle flere hjemmearbejdspladser efter krisen