Pris-ragnarok i Matas giver konkurrenterne drilske idéer

Matas har måtte trække 2800 onlineordrer tilbage på grund af en prisfejl. Det har givet en konkurrent en sjov ide.  

Mange mataskunder fik sig en glædelig overraskelse, da kæden tilsyneladende havde sat alle sine parfumer ned til kun 20 kroner.

Annonce

Det genererede mange salg, men prisen var naturligvis en fejl, som Matas var ude og rette op på lørdag morgen.

- Vi har sendt en mail til kunderne, hvor vi oplyser, at deres ordre vil blive annulleret. Der er jo tale om en tydelig fejl, og det tror vi også godt, kunderne ved, siger Elisabeth Toft-mann Klintholm der blandt andet er chef for Corporate Affairs i Matas.

Hun understreger endvidere at alle implicerede kunder, som plaster på såret, modtager 250 point på deres Club Matas-konto.

Den uheldige hændelse hos Matas har vækket konkurrenterne, og hos Nicehair gik der ikke længe, før man fik sjov ud priskaosset.

- Vi har jo fulgt med i pressen her i weekenden, hvor en af vores konkurrenter annullerede en masse ordrer på parfumer til 20 kroner. Det har været en inspiration for os og fået os lidt i drillehumør. Vi skal kunne tåle lidt kærligt drilleri her i branchen,siger Tonny Nielsen Bruun, kommerciel direktør i Nicehair.dk, til Retailnews.

Nicehair starter i den forbindelse et såkaldt 20-kronerssalg, der løber af stablen torsdag den 15. november som en del af konceptet ’Gray Thursday’.

Et koncept, som Nicehair.dk også bruger som forberedelse og træning til én af verdens største handelsdage, Black Friday, den 23. november.

- Vi forventer rekordtrafik på black friday, så vi vil gerne sikre os, at vores system kan klare det. Derfor tænkte vi, at weekendens hændelser var en god anledning til at stressteste vores hjemmeside, så vi er helt klar til fredag den 23.,fortæller CEO i Nicehair.dk, Hans Tosti, afslutningsvis.

Annonce

Kilde: Retailnews

Foto: PR

Tilmeld

Gå ikke glip af vores e-handelsnyhedsbrev?

Tak!