Nyt initiativ: Regeringen satser på mere bæredygtig emballage i e-handlen

”Der er stort potentiale”.

Det er efterhånden blevet et større fokusområde, at produktemballage skal være mere bæredygtig.

Lige før jul skrev vi om PostNord, som introducerede en ny løsning på en række af landets posthuse – et grønt alternativ, hvor kunder har mulighed for at sende deres pakker afsted i miljøvenlig genbrugsmateriale.

Annonce

LÆS OGSÅ: PostNord i storsatsning for miljøet – lancerer bæredygtig emballage

Nu sætter regeringen også spotlys på emballagen – særligt e-handlede varer.

Danskerne handler varer på nettet for 174 mia. kroner om året, og der følger store mængder emballage med.

I den forbindelse har regeringen søsat et nyt initiativ, som har til formål at give mere viden om, hvordan der bliver plads til mere bæredygtig emballage inden for e-handel.

Initiativet er ét af flere bæredygtige og grønne initiativer i den vækstplan for handel og logistik, som regeringen fremlægger i det nye år.

Det understreger endvidere, at grøn omstilling er en topprioritet for regeringen.

Det er vigtigt, at vi hjælper danske virksomheder i handels- og logistikerhvervene bedst muligt med at klare sig i den grønne omstilling og den internationale konkurrence. Det er en vigtig ambition med vækstplanen. Der er et stort potentiale i at kunne pakke og transportere mere bæredygtigt. Derfor er jeg glad for at vi med dette initiativ får mere viden på området til gavn for virksomhederne, udtaler Erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelelse:

I forlængelse af det nye initiativ skal der også fortages et globalt innovationstjek, som skal afsøge innovative emballage- og logistikløsninger i e-handlen fra andre lande.

Annonce

Det er forhåbentlig noget de danske e-handelsvirksomheder kan lade sig inspirere af, og som kan hjælpe med at forebygge og minimere emballageforbrug og reducere omkostninger.

Vi køber mere og mere på internettet, og det giver store mængder emballage, som vi bare smider ud. Det er unødigt spild af ressourcer. Derfor skal vi finde nye løsninger på tværs af grænser, så vi kan begynde at bruge emballagen flere gange i stedet for brug og smid væk, når vi køber ind på nettet, siger Miljøminister Lea Wermelin.