Salling Group investerer en halv milliard online: ”En gamechanger”

Nøglesten i den fremtidige strategi.

I denne tid begynder store beløb at røre på sig hos Salling Group.

Koncernen har lagt sig i selen til en kæmpesatsning på onlinesalg af fødevarer. Investeringen lander på en halv milliard kroner, og kommer til at udfordre allerede eksisterende aktører på markedet, eksempelvis Nemlig.com.

Annonce

Det skriver Børsen.

Ifølge avisen vil Salling Group investere i nye onlineplatforme til både Føtex og Bilka.

I den forbindelse satser selskabet på et køb og hent-koncept hos Føtex, som efterhånden er blevet en populær løsning, mens Bilka-konceptet skal spredes ud over hele landet.

Det bliver via nogle helt særlige containere, der står placeret langt væk fra varehusene, hvor kunder kan afhente de varer, som er købt over nettet.

Jeg synes godt, at vi kan bruge ordet gamechanger. Det er en kæmpe satsning og en af vores allerstørste i hele koncernen. Onlinesalg af fødevarer kommer til at være en nøglesten i vores fremtidige strategi, siger Thor Jørgensen, direktør for e-commerce i Salling Group og kædedirektør for Føtex, til Børsen.