Skulle levere Amazon-pakke – stjal modtagerens hund i samme omgang

"Overholder ikke vores høje standarder"

En 22-årig kvinde, der leverede pakker i Texas på vegne af Amazon, rapporteres at have stjålet en hund i forbindelse med en leveringsrunde.

Annonce

Ifølge flere amerikanske medier var kvinden i gang med at uddele pakker i et boligområde, da hun fik øje på hunden RJ.

Kvinden skal derefter have taget hunden med sig og senere forsøgt at sælge den online.

Efter sigende var RJ løbet ud på gaden i forbindelse med, at dens ejer skulle til butikken, og den mistænkte kvinde skal have talt med folk i området om, hvor hunden hørte hjemme.


Aftale opsagt

Da politiet gik ud med en arrestordre, kom kvinden ind på stationen frivilligt og overleverede til sidst hunden, som ifølge en lokal avis derefter var vist i en annonce på Craigslist.

Kvinden har siden erkendt tyveriet, og hunden er blevet returneret til sin retmæssige ejer.

Amazon bifalder ikke hændelsen, og har nu afsluttet sin aftale med både kvinden og hendes kollega, der kørte bilen.

- Dette afspejler ikke den høje standard, vi ønsker, at vores leveringspartnere skal have. Vi er glade for, at kunden er blevet genforenet med sit kæledyr, og vi har været i kontakt med kunden for at kompensere for, hvad der er sket, skriver e-detailhandleren i en erklæring til CNN.

Annonce