Stortab for Zalando

Aktionær solgte for 4,1 milliarder kroner

Den store onlineplatform Zalando er faldet med 9,4 procent på børsen. Det skete i går, da én af de store aktionærer ”Kinnevik” valgte at sælge et antal aktier i virksomheden.

Annonce

I alt reducerede investeringsselskabet sin andel i Zalando fra omkring. 30 til 25,8 procent, hvilket betyder, at selskabet solgte 16,7 procent af sin beholdning.

De solgte aktier har en værdi på 4,1 milliarder danske kroner.

Ifølge flere medier blev aktierne, der i antal oversteg 13 millioner, solgt til en pris, der var under mandagens slutkurs.


"Forbliver den største aktionær"

Ifølge en pressemeddelelse fra Kinnevik er årsagen til salget, at virksomheden ønskede at frigive kapital til andre investeringer.

- Som et resultat af virksomhedens uovertrufne succes, siden vores første investering i 2010, er Zalando blevet Kinneviks største investering. Beslutningen om at sælge en lille del af vores aktiebesiddelse – og dog forblive Zalandos største aktionær - skal ses i lyset af vores ambition om at opretholde vores investeringsrate for fortsat at udvikle vores portefølje mod en større andel af private virksomheder. Vi har stor tillid til, at Zalandos platformstrategi giver virksomheden mulighed for bedre at betjene sine kunder, ved at udnytte deres unikke kapacitet inden for teknologi og logistik. Zalando passer perfekt til vores fortsatte intention om at være en førende, børsnoteret og vækstfokuseret investor i Europa, siger Kinneviks CEO, Georgi Ganev, i en pressemeddelelse.

I løbet af tirsdagen rejste Zalando sig dog igen, og da børsen lukkede, var selskabets aktie på samme niveau som fra morgenstunden.

Foto: Georgi Ganev

Annonce