Interview: To tusind medarbejdere står på stikker til Black Friday-festen

Vil toppe to hundrede millioner kroner fra sidste år.

Mange danske virksomheder har længe lagt sig i selen til årets største handelsdag. I år går det store udsalgsmekka, Black Friday, i luften den 29. november – meget tæt på den søde julehandel.

Der bliver også luftet meninger om, hvorvidt sammenstødet kommer til at ”opfordre” endnu flere danskere til at finde dankortet frem til julegaverne, før kalenderen siger december.

Annonce

Uagtet, om det er julegaver, fødselsdagsgaver eller ”bare” ren og skær selvforkælelse, kunderne investerer i, har Elgiganten tårnhøje forventninger til det forestående udsalg.

Black Friday har udviklet sig til Danmarks største handelsdag, og derfor forbereder vi os virkelig godt - vi startede allerede i sommer med planlægningen. Black Friday er jo også en dag, der varsler indtoget for julehandlen, og i den forbindelse har der også været en masse tanker ift. logistik, mønstring af varer, planlægning af medarbejdere og test af hjemmeside mm, fortæller Peder Stedal, CEO hos Elgiganten.

Det er naturligvis også vigtigt, at teknikken holder – og varehusene skal være oppe i gear, når kunderne slår på porten. Peder Stedal har, i løbet af den sidste uge, besøgt dem alle, og de melder grønt lys.

Alle er topklar. Det er en festdag, både for kunderne, men så sandelig også for vores medarbejdere. Det er mange måneders forberedelse, der kulminerer, kommenterer direktøren.

Elgiganten har således alle mand på dæk den 29. november, og flere medarbejdere har soveposer på hovedkontoret, så de er klar, når startskuddet går.


Vi vil toppe sidste års millionfest

Vi har arbejdet med Black Friday i mange år, så vi har en god idé om, hvad kunderne efterspørger. Det er en dag, hvor man kan gøre sig gode køb på de lidt større vare. Opgradere hjemmet med nye hvidevarer, skifte til mere bæredygtige produkter eller investere i det store fladskærms-TV.

Hvad angår storsælgende produkter hos Elgiganten på selve dagen, er det lige fra spillekonsoller til ungerne, til personlig pleje i form af krøllejern og tandbørster, der bliver revet ned fra hylderne.

Sidste år var der også rift om de mange fuldautomatiske kaffemaskiner, som mange danskere har adopteret til de travle morgener eller hyggelige eftermiddage.

Annonce

På Black Friday sidste år hev Elgiganten en ny rekord i land, sammenlignet med året før. Den generelle omsætning vækstede og landede på langt over 200 millioner kroner.

Vi ved ikke, hvordan det kommer til at gå i år, men vi har forberedt os endnu bedre end sidste år. Vi har gjort alt, hvad vi kan, og nu er vi spændte på resultatet.

Er Black Friday noget, der er kommet for at blive?

Der er ikke noget, der tilsiger andet. Det er en relativt ny ting, der på meget kort tid er blevet ufattelig populær. Og det er sket, fordi kunderne har responderet positivt. I starten havde vi udelukkende onlinekampagner hos Elgiganten. Men i takt med, at efterspørgslen steg, begyndte vi at inddrage vores varehuse. Vi glæder os til Black Friday, og vi er helt klar til at modtage alle vores kunder, afrunder Peder Stedal.