Too Good To Go lancerer webshop med overskudsmad

Landsdækkende
salg

Annonce

Too Good To Go sælger alt fra juice, snacks og øl til chokolade og
vitaminpiller - med løbende tilføjelser til sortimentet.

Varerne
kommer fra grossister og storproducenter, som ikke selv har fysiske butikker.

Annonce

Nu udvides butikken med en webshop, så danskere over hele landet kan være med til at redde overskudsvarer fra producenterne.

- Siden åbningen i sommer har vi tydeligt mærket, at efterspørgslen for at åbne flere butikker rundt omkring i landet er stigende. Vi kan få endnu flere danskere med i kampen mod madspild, når vi nu inviterer alle til at redde overskudsmad via vores nye webshop, fortæller landechef for Too Good To Go Mikkel Fog i en pressemeddelelse.

Grøn udbrigning

Pakkeemballagen er produceret af genbrugsmateriale, og virksomheden vil fokusere på at gøre leveringen så bæredygtig som muligt.

- Vi har sat en leveringsaftale i stand, hvor et firma afhenter vores pakker på deres normale rute og sender dem videre gennem de velkendte leveringspartnere i Danmark. På den måde sørger vi for, at der ikke bliver et unødigt ressourcebrug ved transporten. Derudover anbefaler vi selvfølgelig, at man får leveret sine varer til en pakkeshop, så en transportvogn ikke skal køre ud på privatadresser, og at tilvælge Postnords CO2-neutrale forsendelse, siger Mikkel Fog.

Priser og udvalg vil være det samme som i den fysiske butik på
Frederiksberg med undtagelse af køle- og frysevarer, som er for ressourcetunge
at levere.