Toys’R’Us’ genopstår: Nyt navn, udseende og ny strategi

Skal drives af flere personer fra tidligere ledelse

Annonce

Top-Toy's konkurs i løbet af julen 2018 medførte, at detailkæderne Toys’R’Us og BR blev lukket ned i de nordiske lande.

På trods af, at Top-Toy i Norge overlevede noget længere, gik de også i konkurs sidste måned.

Annonce

I midten af januar 2019 bekendtgjorde Salling Group, at de overtager rettighederne til det 68 år gamle Fætter BR-brand, inklusiv BR’s egne mærker på det danske marked.

Desuden har koncernen købt hele Top-Toys danske varelager.

LÆS OGSÅ: Det har Salling Group betalt for BR

Nu er der også en spritny fremtid i vente for legetøjskæden Toys’R’Us.

Det viser sig, at kæden nu genopstår under både nyt navn, et nyt udseende og en helt ny salgsstrategi. Ifølge Forbes har firmaet Tru Kids købt Toys’R’Us og Babies’R’Us samt maskot-giraffen Geoffry.


Skal satse mere på nethandel

Tru Kids drives af Richard Barry, der tidligere havde rollen som Global Chief Merchandising hos Toys’R’Us.

Det er også blevet kendt, at flere personer med prominente poster i Toys’R’Us sidder i Tru Kids ledelsen på nuværende tidspunkt.

Planen er at fokusere mere på e-handel, samt åbne 70 butikker i Europa, Asien og Indien under navnet Tru Kids Brands.

LÆS OGSÅ: Legetøjsmarkedet fremover efter Top-Toys konkurs

Ifølge Toys’R’Us og Babies’R’Us’ nye moderselskab, burde de
nu have lært af tidligere fejl, og Barry meddeler, at de vil investere kraftigt
i teknologi, butikserfaring og kundeservicefremover.