Trump sover i timen: EU indgår endnu en frihandelsaftale

Nultold på
stort set alle varer

Annonce

Det har, i et godt stykke tid nu, været et stort fokus for USA, og Trump, at få styr på relationen med Kina og rammerne for deres fremtidige samhandel.

Det er ikke et ubesværet forhold mellem de to, store nationer.

Den 18. oktober 2018 skrev Ehandel.dk om USA’s ’tiltag’ for at reducere Kinas indflydelse på handelsområdet.

Annonce

I den forbindelse meddelte Trump-administrationen, at den ville trække sig tilbage fra en 144-årig posttraktat, idet kravet på traktaten, efter sigende, giver lande som Kina og Singapore en urimelig fordel og oversvømmer amerikanske markeder med billigere e-handelspakker.

Tilbagetrækningen fra den globale postaftale kan siges at gentage præsidentens beskyldningsretorik mod Kina, som fokuserer på manipulation af handel og subsidiering af producenter.

LÆS OGSÅ: UPU beklager Trumps beslutning om tilbagetrækning 

Alt imens bølgerne til stadighed går højt mellem USA og Kina, er det lykkes EU at forme endnu en frihedshandel, som denne gang er med østaten Singapore.

Aftalen har afsæt i otte års arbejde og er blevet underskrevet i forbindelse med et topmøde i Bruxelles.

- Man må sige, at EU har sat sig på frihandelsdagsordenen. For to uger siden trådte frihandelsaftalen med Japan i kraft, og nu er EU nået i mål med en aftale i forhold til endnu et strategisk vigtigt asiatisk marked. Det stiller danske virksomheder i en stærk position på vækstmarkeder i Østasien, siger afsætningspolitisk chef Peter Thagesen fra Dansk Industri (DI).

DI Handel skriver, at aftalen
mellem Singapore og EU særdeles fordelagtig for danske virksomheder.

Det forholder sig nemlig
sådan, at danske virksomheder vil kunne drage fordel af nul told på stort set
alle varer fremadrettet, samt en udvidet adgang til Signapors servicemarked og
mulighed for at deltage i flere offentlige udbud.

Det mangler dog stadigvæk, at handelsaftalen bliver ratificeret af Singapore, før den træder i kraft.  

Stor eksport til lille stat

Singapore har fem millioner indbyggere. Det
er et relativt lille land i Østasien, men ikke desto mindre er det faktisk
Danmarks 16ende største eksportmarked.

Fra 4.
kvartal 2017 til og med 3. kvartal 2018 har Danmark eksporteret for 18,3
milliarder kroner til Singapore og importeret for 14,6 milliarder kroner fra
Singapore.

Eksporten består først og fremmest af transporttjenester, som tegner sig for 75 procent af den samlede eksport.

Kilde: DI Handel