Whiteaway overtager onlinesalg for Salling Group

Fokus på kun ét forretningsområde.

Whiteaway, hvor Bestseller-direktør Anders Holch Povlsen sidder som hovedaktionær, har overtaget salget af hårde hvidevarer for Salling Group.

Salling Group har indtil videre forhandlet sine hårde hvidevarer på nettet gennem Føtex, Bilka og Wupti.

Annonce

Det skriver Finans.

Vi har indgået et partnerskab, så vi har overtaget hele onlinesalget for Salling Group af hårde hvidevarer. Målet er at give kunderne der det samme brede udvalg, der er muligt, fordi vi har al fokus kun på det forretningsområde, mens det er en niche for Salling Group, siger adm. direktør Esben Aabenhus, Whiteaway Group, til Finans.

I 2015 købte Salling Group Wupti – en ny strategisatsning med Jette Radich i spidsen, som skulle blive det danske modsvar til den globale gigant, Amazon.

Men den plan blev lagt i skuffen – Wupti lukkede sin digitale markedsplads og fortsatte med sin oprindelige forretning.

Dog er det langt fra slut med satsninger hos Salling Group. I denne tid begynder store beløb at røre på sig.

Koncernen har lagt sig i selen til en kæmpesatsning på onlinesalg af fødevarer. Investeringen lander på en halv milliard kroner, og kommer til at udfordre allerede eksisterende aktører på markedet, eksempelvis Nemlig.com.

Efter sigende vil koncernen investere i nye platforme til både Føtex og Bilka.

LÆS OGSÅ: Salling Group investerer en halv milliard online: ”En gamechanger”

Annonce

Tilmeld

Gå ikke glip af vores e-handelsnyhedsbrev?

Tak!