Zalando afslører planer for fremtiden

Målet er 20 milliarder euro

Annonce

Tidligere på ugen åbnede Zalando sit nye hovedkontor op for
pressen i Europa, hvor virksomheden fortalte om de seneste nyheder og mål for
fremtiden.

Vores søsterside Ehandel.se deltog i selskabets
pressekonference, der fandt sted i Berlin.

Annonce

Det fremgik i kvartalsrapporten, at indtægterne for Zalando
i 2018 landede på 64 mia. norske kroner, hvilket svarer til lige knap 50 mia.
danske kroner.

I dag består bestyrelsen i Zalando af de tre grundlæggere Rubin Ritter, David Schneider og Robert Gentz, men Ehandel.se meddeler nu, at selskabet åbner for to nye medarbejdere i ledelsen, april 2019.


Netflix inden for mode

Èt af de helt store fokuspunkter under arrangementet var, at Zalando ønsker at blive det første og mest centrale "starting point" for mode i Europa inden for 5 år.

- Vores mål er at blive et starting point. Vi skal være det første sted, du går til, når du søger efter mode. Ligesom de fleste går på Netflix efter film og serier, og Spotify for musik, siger David Schneider til Ehandel.se.

Allerede nu er Zalando den mest besøgte modeapp i Europa.

- Opfattelsen på markedet må gerne være, at "hvis det ikke findes hos Zalando, findes det slet ikke," siger Robert Gentz.

I dag står Zalando for 5 procent af Europas samlede modehandel. Om fem til ti år håber den store online-aktør at nå hele 25 procent.

I 2023/2024 er planen endvidere at sælge for 20 milliarder euro.


Åbner op for flere aktører

Et andet stort fokuspunkt på konferencen var, at selskabet åbner for, at flere forhandlere får mulighed for at sælge deres varer via Zalando-platformen. Målet med partnerprogrammet er at hjælpe mærker med at lykkes (online) ved at nå ud til flere europæiske kunder.

Indtil videre er mere end 250 virksomheder integreret i programmet. Målet er, at tallet vil stige betydeligt inden 2024.

- Vi har forskellige koncepter, som virksomhederne kan bruge. Udover den originale Zalando-platform, tilbyder vi også Zalando Lounge, ZMS (Zalando Marketing Service) og ZFS (Zalando Fullfilment Service). Alt dette for at matche virksomhedernes forskellige behov. Takket være os, kan de fokusere på dét, de kan bedst og så lade resten ligge til os – det er en "win-win"-situation, afrunder Robert Gentz.