På trods af krisen: Zalando forventer tocifret vækst i 2020

Giver partnere mulighed for at øge markedsandele.

Zalando forventer at vokse med en tocifret procentsats i et modemarked, som synes bestemt til at opleve en betydelig negativ vækst i 2020.

På trods af udfordrende omstændigheder grundet coronavirus er målsætningen, at GMV vokser med 10-20 procent.

Annonce

Omsætningen forventes i samme interval, men under GMV, på grund af den hurtige vækst i platforms-forretningen.

Virksomheden forventer derudover et klart overskud med en justeret EBIT på mellem 100 og 200 millioner euro og planlægger investeringer for mellem 230 og 280 millioner euro.

Disse investeringer vil hovedsageligt være fokuseret på fortsatte investeringer i vores europæiske logistiknetværk og teknologisk infrastruktur til vores platform, eksempelvis en fortsat forbedring af shopping-oplevelsen for vores kunder, skriver Zalando i en mail til Ehandel.dk.

Vi er sikre på, at vi vil vokse med en tocifret procentsats og med et klart overskud i 2020. Dette giver vores partnere mulighed for at vokse og øge deres markedsandel i et udfordrende økonomisk miljø ved opbygge deres forretning på Zalando. Mange af dem har øget deres aktiviteter markant på vores platform i de sidste uger, og vi vil fortsat gøre det lettere for dem at nå kunder over hele Europa, udtaler Rubin Ritter, co-CEO, i en pressemeddelelse.

Ifølge direktøren har det helt klare kundefokus igen ført til en positiv udvikling af rækkevidden til trods for udfordrende omstændigheder.

Antallet af aktive kunder er vokset med 17 procent til næsten 32 millioner, som i gennemsnit bestilte 4,7 gange hos Zalando i løbet af de sidste 12 måneder.

Antallet af nye kunder er også steget markant. En tendens, der fortsatte i april, hvor 39 procent flere kunder benyttede sig af platformen, sammenlignet med sidste år.

Som virksomhed fandt vi hurtigt svar på udfordringerne i marts. Vi ser nu en mere positiv udvikling i de første uger af andet kvartal. Denne nylige udvikling er en vidnesbyrd om modstandskraften i vores forretningsmodel og fleksibiliteten i vores teams – det gør os overordnet set mere selvsikre på resten af 2020, siger finansdirektør hos Zalando, David Schröder.

Annonce