Zalando køber dit brugte tøj

”Kombinerer det bedste fra begge verdener”

I maj 2019 åbnede Zalando en fysisk second-hand-butik i Alexa indkøbscenter, Berlin, der fik navnet Zircle.

Annonce

Den nye butik er en del af at imødekomme kundernes forskellige behov, og samtidig en forlængelse af appen ”Zalando Wardrobe”, der blev lanceret i Tyskland sidste år. Appen er beregnet til kunder, der vil købe og sælge varer, de tidligere har købt hos Zalando.

- Vi har åbnet pilotbutikken Zircle med det formål at lære kunderne bedre at kende. Butikken er et eksperiment, der lærer os hvordan - og om - fysisk salg af brugt tøj fungerer for Zalando, og om vi kan nå nye målgrupper, siger en talsmand fra Zalando til vores søsterside Ehandel.se.

Han uddyber:

- På den her måde kan vi senere evaluere, hvad der fungerer bedst for vores kunder og heraf forbedre deres shoppeoplevelse - både offline og online. Vores kernekompetencer er, og vil fortsat være, online, men inden for visse forretningsområder tror vi på relevansen af ​​fysiske aktiviteter, og ser fremtiden inden for mode som et smart netværk, hvor man kan kombinere det bedste fra begge verdener.


Skal udvikles

Ifølge modeplatformen skal appen videreudvikles, inden der bliver tale om ekspansion til nye markeder.

- Med Zircle har vi oprettet en fysisk pilotbutik for at udforske en potentiel kanal. Vi kommer til at udvikle på resultatet og derudfra beslutte, hvordan vi skal gå frem, hvad angår både udvidelse og branding.