Prisjakts tilbagevendende rapport "Konsumentkompassen" for første kvartal 2026 viser en stabilisering af svenskernes købekraft, selvom forsigtigheden består. Købekraftindekset lander på 6,6, hvilket er marginalt lavere end samme periode foregående år.
Samtidig oplyser 40 procent af forbrugerne, at de har gode muligheder for at bruge penge i løbet af kvartalet. Det gennemsnitlige budget for fysiske varer beløber sig til 8.312 kroner. Dette er en nedgang i forhold til det shoppingintensive fjerde kvartal, men en stigning på 6 procent i forhold til begyndelsen af 2025.
Vores måling indikerer på flere måder en længe ventet stabilitet i svenskernes husholdningsøkonomi, oplyser Isabella Ahmadi, forbrugerekspert hos Prisjakt i rapporten.
Kvalitet går forud for lavpris
En tydelig tendens i årets første måling er skiftet fra kvantitet til kvalitet. 37 procent af svenskerne planlægger at handle mindre generelt i løbet af året sammenlignet med 2025. Samtidig oplyser 27 procent, at de agter at købe produkter af højere kvalitet med længere holdbarhed.
Dette slår også ind på interessen for de omtalte asiatiske lavprisplatforme. Kun 2 procent af respondenterne oplyser, at de planlægger at handle mere fra aktører som Temu og Shein i 2026.
Færre køb betyder dog ikke lavere ambition, men højere krav: til kvalitet, til transparens og til at købet skal føles rigtigt over tid, skriver Peter Greberg, adm. direktør hos Prisjakt.
Kampagner er den vigtigste drivkraft
Når købsbeslutningerne er truffet, er det stadig prisskiltet, der styrer, men via specifikke kanaler. På spørgsmålet om, hvad der påvirker købsbeslutningen mest, svarer forbrugerne:
- Kampagner (f.eks. udsalg og rabatter): 30 procent.
- Prissammenligningssider: 23 procent.
- Anbefalinger fra venner og familie: 21 procent.
Betydeligt mindre indflydelse har annoncer på sociale medier (10 procent) og influencers (4 procent). AI-værktøjer ligger i bunden med kun 3 procents indflydelse.
"Tillid er trumf"
En udfordring for e-handelsvirksomhederne i 2026 bliver at håndtere den udbredte bekymring blandt forbrugerne. Hele otte ud af ti føler en form for bekymring ved at handle online. De største bekymringer er:
- Dårlig produktkvalitet: 40 procent.
- Svindelbutikker: 29 procent.
- Returproblemer: 22 procent.
- Betalingssvindel: 22 procent.
Peter Greberg mener, at dette åbner en mulighed for seriøse aktører.
I det spil sidder svenske forhandlere med en stærk hånd – hvor tillid er trumf. Meget tyder på, at fremtidens handel ikke afgøres i volumen, men i tillid, skriver han.
Ser man til specifikke kategorier, er det "Mode, tøj & accessories", der stadig tiltrækker flest, selvom andelen, der planlægger indkøb i kategorien, falder med 2 procentenheder til 49 procent. Kategorien "Skønhed & sundhed" går mod strømmen og stiger med 4 procentenheder.