Kernen i konflikten handler om, hvordan man definerer startpunktet for en prissænkning. Konsumentombudsmannen anså, at Inet havde præsenteret en vildledende kampagne den 8. maj 2025. På hjemmesiden blev en computer tilbudt til 21.490 kroner, med en angivet rabat på 23 procent sammenlignet med en overstreget pris på 27.990 kroner. Myndighedens kontrol viste dog, at varen allerede dagen før var blevet solgt til det lavere beløb, hvorfor de mente, at referenceprisen var forkert.
For Inets del resulterede denne tilsyn i en kraftfuld beslutning fra myndigheden. Konsumentombudsmannen udstedte et påbud, der krævede, at selskabet skulle angive korrekte priser og forbød dem at fremstille prisen som et udsalg, når det ikke var tilfældet. Beslutningen var forbundet med en bøde på 100.000 kroner.
E-handlaren påpegede på sin side, at computeren i spørgsmål havde været solgt til det højere beløb siden slutningen af februar. Virksomhedens plan var at starte en kampagne den 6. maj, men systemet fungerede ikke som det skulle.
På grund af en ren fejl i betjeningen blev funktionen "Vis som normalpris" aktiveret utilsigtet, skriver Inet i sin klage.
Denne fejl i det interne system medførte, at det nye, lavere beløb blev vist som varens normale pris både den 6. og 7. maj, helt uden den overstregning af den tidligere pris på 27.990 kroner, der kræves for, at det skal fremstå som et udsalg. Dette betød i praksis, at produktet i løbet af disse to dage faktisk blev solgt til den billigere pris – for 21.490 kroner – men helt uden at blive markedsført som et udsalg eller en kampagne.
Først den 8. maj korrigerede virksomheden indstillingerne, så den korrekte referencepris endelig blev vist for kunderne, hvorefter det blev tydeligt for besøgende, at prisen var resultatet af en prissænkning.
Dette scenarie tegner et billede af en udfordring, som mange e-handlere møder. Prissætningssystemer er komplekse, og spørgsmålet er, om loven giver plads til fejl i den tekniske håndtering. Domstolens analyse viser, at hjemmesidens specifikke udseende på en enkelt dag midt i en kampagne er underordnet tidspunktet, hvor selve sænkningen faktisk blev påbegyndt.
Domstolens fortolkning giver branchen klarhed
Patent- og markedsdomstolen foretog en helt anden juridisk vurdering end den anvendelse, som Konsumentombudsmannen havde gået ud fra. Retten fastslår, at perioden på tredive dage skal tælles baglæns i tiden fra præcis det tidspunkt, hvor varen faktisk fik en lavere pris. Domstolen pointerer, at perioden refererer til tiden lige før datoen, hvor prissænkningen blev indledt.
Der begynder således ikke en ny periode, hver gang den lavere pris fortsætter med at gælde, skriver Patent- og markedsdomstolen i sine begrundelser.
Dette betyder, at man ikke flytter sammenligningsperioden for hver dag, udsalget varer. Domstolen understreger yderligere i sin protokol vedrørende den fejlagtige visning på hjemmesiden:
Det er uden betydning, at prisen dengang ikke blev angivet som resultatet af en prissænkning.
Denne afgrænsning er afgørende. Konsumentombudsmannen havde isoleret den 8. maj og set på den nærmeste tid før denne dato. Men domstolen konstaterer i stedet, at da den faktiske sænkning fandt sted den 6. maj, var det prisniveauerne før netop denne dato, der udgør den korrekte reference.
Den laveste pris, som selskabet havde anvendt i løbet af de tredive dage før den 6. maj, var 27.990 kroner. Dermed blev informationen, der blev vist den 8. maj, vurderet til at være i overensstemmelse med prisinformationsloven og var således ikke vildledende.
Konsekvenserne for e-handlen
Hvad betyder dette i et bredere perspektiv? Retsafgørelsen giver e-handlere et klarere regelsæt at forholde sig til. Et teknisk problem, der i et par dage får en kampagnepris til at se ud som en normalpris, gør ikke automatisk resten af kampagnen ulovlig, så længe referenceprisen fra før kampagnens start er korrekt.
Dommen sætter også pres på Konsumentombudsmannen og deres arbejdsmåder. Myndigheden kan fremover være nødt til at se over, hvordan de udfører deres prisobservationer. At foretage nedslag på specifikke dage uden at tage hensyn til, hvornår en prisændring faktisk blev implementeret i e-handlerens system har nu vist sig at være en uholdbar juridisk vej.
Sidste ord er ikke sagt
I og med byrettens beslutning blev myndighedens forbud annulleret. Domstolen besluttede også, at staten skal erstatte virksomheden for deres omkostninger med 30.000 kroner.
En gennemgang af sagens historik hos Konsumentverket viser dog, at sagen endnu ikke er helt afgjort.
Den 1. april 2026 indkom en klage fra Konsumentombudsmannen i sagen. Klagen rettes nu til næste instans, hvilket er Patent- og markedsöverdomstolen.
For at sagen overhovedet skal få en ny prøvelse, kræves det dog, at domstolen meddeler en såkaldt prøvelsestilladelse. Hvis dette bevilges, vil det være deres vurdering, der endeligt fastlægger præcedensen for, hvordan fremtidens priskampagner skal håndteres online. Hvis prøvelsestilladelse derimod ikke gives, er det byrettens dom – og sejren for e-handlaren – som står fast.