Elektronikskatten, formelt benævnt loven om skat på kemikalier i visse elektronikprodukter (LSKE), blev indført i 2017 med det formål at reducere forekomsten af farlige kemikalier i svenske hjem. Skatten er unik for Sverige set fra et europæisk perspektiv og medfører årlige omkostninger på cirka 2,5 milliarder kroner for de svenske husholdninger.
Ifølge en ny partispørgeskemaundersøgelse gennemført af APPLiA og ElektronikBranschen mangler skatten politisk støtte i sin nuværende form blandt alle rigsdags partier. For at samle opinionen op til det kommende valg lanceres nu hjemmesiden Elektronikskatt.se.
Dette er en skat uden politiske forsvarere. Intet rigsdagsparti ønsker at beholde den i sin nuværende form, på trods af at svenske husholdninger betaler 2,5 milliarder kroner om året. For mange produkter er det 690 kroner ekstra, når man køber for eksempel et tv eller et køleskab, siger Kent Oderud, formand for APPLiA.
Organisationerne fremhæver, at en national punktafgift ikke styrer den globale produktudvikling, men primært resulterer i en højere pris for den svenske forbruger.
Elektronik udvikles til et verdensmarked, en svensk punktafgift påvirker ikke produktudviklingen, men kun prisen for forbrugeren. Med Elektronikskatt.se ønsker vi, at flere skal forstå, hvad skatten faktisk indebærer, og lette for dem, der ønsker at lade deres stemme høre op til valget, siger Pernilla Enebrink, administrerende direktør for ElektronikBranschen.
Ivrigsat miljønytte og usund konkurrence
Ud over den politiske uenighed er skatten også blevet sat i spørgsmål af forskere. Mattias Lindahl, professor i produktrelateret miljøarbejde ved Linköpings universitet, vurderer, at skatten risikerer at modvirke sit eget formål.
Den øgede pris kan føre til, at forbrugerne vælger billigere og mindre holdbare alternativer. Det indebærer øget salg af produkter med kortere levetid og en negativ miljønytte, siger Mattias Lindahl.
Selv Skatteverket og Kemikalieinspektionen har i tidligere evalueringer fremsat kritik af skatten vedrørende manglende miljøstyring samt høje administrative omkostninger.
Kravet om at reformere eller afskaffe skatten kommer i en periode, hvor hjemmeelektronikbranchen møder modvind. Allerede i begyndelsen af sidste år kunne Ehandel.se rapportere om et fald i branchens salg, drevet af lavkonjunktur og stigende leveomkostninger. Branchen fremhævede også, at lovgivning og den indenlandske elektronikskat skaber en skæv konkurrence i forhold til internationale e-handelsplatforme.
Vi ser et voksende marked, hvor produkter med farlige stoffer sælges uden, at nogen tager ansvar for genanvendelse og affaldshåndtering. Det er urimeligt, at seriøse aktører tvinges til at betale regningen. Det er på tide, at politikken handler, konstaterede Pernilla Enebrink i forbindelse med branchens rapport sidste år.