Kemikalieinspektionen har gennemført en kontrol af hjemmeelektronik i 2025, hvor over 200 produkter blev undersøgt. Resultatet viser, at 30 procent af disse indeholdt stoffer, der bryder gældende lovgivning. Dette er ikke et midlertidigt tilbageslag, men en tendens, der har holdt stand i de seneste fem år.
Det er den billige elektronik, der udgør flest mangler. At problemerne forbliver på samme niveau år efter år er bemærkelsesværdigt, siger Marcus Hagberg, inspektør hos Kemikalieinspektionen.
Bly og skjulte blødgørere
De stoffer, der oftest findes i produkterne, er tungmetaller og forskellige typer plasttilsætningsstoffer. Bly topper listen over de mest almindelige forbudte stoffer, men inspektørerne fandt også blødgørere som ftalater og flammehæmmere i form af chlorparaffiner.
Selvom et enkelt ladekabel eller en lampe ikke udgør en umiddelbar fare ved brug, bidrager de til en samlet eksponering i hverdagsmiljøet, som kan have effekter på lang sigt. Ud over helseaspektet skaber disse kemikalier store hindringer, når produkterne skal bortskaffes. Når elektronik, der indeholder forbudte stoffer, havner i affaldssystemet, vanskeliggøres muligheden for at genanvende materialer på en bæredygtig måde.
Problemet med CE-mærkningen
Et af de mest kritiske punkter i gennemgangen vedrører den mærkning, der skal garantere, at et produkt er sikkert til salg inden for EU. For mange elektronikprodukter kræves der ingen testning af en uafhængig part. I stedet foretager producenten selv en intern vurdering af, at varen opfylder lovkravene og sætter derefter mærkningen på. Statistikken fra kontrollen viser, at dette system efterlader plads til fejl. Blandt de produkter, der viste sig at have mangler, var mere end 80 procent forsynet med netop denne mærkning.
Det er et bekymrende resultat, men vores anbefaling er stadig at vælge CE-mærkede produkter. Mærkningen er ingen garanti, men elektriske produkter uden CE-mærkning må ikke sælges på EU-markedet, siger Marcus Hagberg.
Kravet til virksomhederne
Myndigheden har allerede iværksat nye kontroller for at fortsætte med at kortlægge de produktgrupper, hvor problemerne er størst. For de virksomheder, der importerer varer til EU, betyder resultaterne, at kontrollen af leverandørkæden bliver stadig vigtigere. Det er ikke nok at stole på overfladiske garantier: viden om lovkrav og direkte krav til fabrikkerne er nødvendige værktøjer til at vende udviklingen.
For den, der handler på nettet, er den lave pris ofte det tydeligste advarselstegn. At vælge mere etablerede mærker kan være en måde at reducere risikoen for at få varer med ulovlige kemikalier hjem.
For at situationen skal forbedres ligger der et stort ansvar på importerende virksomheder. De skal stille tydeligere krav til deres leverandører og have god viden om, hvilke lovkrav der gælder, siger Marcus Hagberg.