Finansinspektionen (FI) har udarbejdet nye generelle råd rettet mod virksomheder, der arbejder med kreditgivning og kreditformidling online. Myndigheden vurderer, at stort set alle forbrugere, der ansøger om kredit ved e-handel, vil blive berørt af de nye retningslinjer.
Ændringerne indebærer, at virksomhederne skal indsamle mere detaljerede oplysninger om forbrugernes økonomi. Dette inkluderer information om indkomst, udgifter samt månedlige omkostninger for den ansøgendes samlede eksisterende gæld.
Brancheorganisationen Swefintech, der repræsenterer svenske fintech-virksomheder, har afgivet et høringssvar til forslaget og er kritiske over for udformningen. Roslana Cederhage, generalsekretær for Swefintech, påpeger, at et rentefrit fakturakøb på et par hundrede kroner kan omfattes af samme regulering som et større forbrugslån.
Alle typer af kreditkøb digitalt – uanset beløb og om de er rentefrie – skal gennemgå en kreditvurdering hver gang. Virksomhederne forventes at levere oplysninger, der er svære at indhente, da vi ikke har et nationalt gældsregister i Sverige, siger Roslana Cederhage til TT.
Hun bemærker videre, at de nye krav risikerer at begrænse tilgængeligheden for visse forbrugergrupper.
Man gør det meget svært for mange målgrupper, ikke mindst for dem, der har en lav pension eller lave indkomster, siger hun.
Finansinspektionen oplyser i sit oplæg, at de nye råd kan føre til, at lidt færre kreditter bevilges. Dette gælder specifikt situationer, hvor långiveren fraråder kreditter med lang tilbagebetalingstid eller hvor månedlige beløb ikke står i rimelig relation til det søgte beløb. Myndigheden anser det for rimeligt ud fra et overgældningsperspektiv, at forbrugere med lave indkomster i visse tilfælde afvises disse mindre kreditter.
Baggrund i EU-direktiv
De nye generelle råd fra Finansinspektionen er baseret på EU's nye forbrugerkreditdirektiv (CCD2), en ændring som Svensk Handel tidligere har redegjort for. Direktivet implementeres i Sverige primært gennem en ny forbrugerkreditlov.
Ifølge Svensk Handel indebærer lovændringen, at anvendelsesområdet udvides. Det medfører, at løsninger som ”køb nu, betal senere” samt rentefrie fakturakreditter omfattes i højere grad end tidligere. Ud over kravene til kreditvurdering skærpes også reglerne for, hvordan kreditter må markedsføres, samt hvilke forhåndsoplysninger der skal deles med forbrugeren via det såkaldte SEKKI-skema.
Lovændringen medfører også nye tilladelseskrav. Mindre virksomheder vil normalt være under Forbrugerstyrelsens tilsyn, mens større virksomheder falder under Finansinspektionens tilsyn og kræver tilladelse derfra.
Ændringerne foreslås at træde i kraft den 20. november 2026. Nye virksomheder skal have deres tilladelser klar til denne dato, mens eksisterende aktører har en overgangsperiode til den 20. november 2027 for at ansøge om tilladelse.