Mange e-handlere bruger i dag AI til at skabe billeder til blogindlæg, kampagner og produktbeskrivelser. Ifølge den nye forordning fra EU stilles der nu krav om, at indhold, der er skabt af AI og som risikerer at vildlede modtageren, skal forsynes med en markering.
For at en mærkning skal være godkendt, skal den direkte og uden mulighed for fortolkning informere modtageren om, at materialet er computergenereret. Dette kan gøres gennem en tydelig tekst i tilslutning til motivet, eksempelvis et kort og præcist tekststempel i billedets kant.
Mærkningen skal være tilstrækkelig tydelig til at afværge vildledning, men behøver ikke dække hele billedet og dermed ødelægge den visuelle oplevelse.
Et andet godkendt fremgangsmåde er indbyggede digitale vandmærker, som gør det muligt for programmer automatisk at identificere filerne.
Kun vildledende materiale berøres
Ansvaret for at følge reglerne ligger hos skaberne af systemerne og de professionelle brugere.
E-handlere, der publicerer naturtro kampagnebilleder, skal dermed sikre, at kunderne informeres. Samtidig undtages visse materialer for ikke at skabe en mærkningstræthed hos modtageren, hvor advarslerne til sidst mister deres effekt.
EU har valgt at fokusere lovgivningen på indhold, der faktisk kan narre øjet i en kommerciel eller nyhedsmæssig kontekst.
Det er svært at vide, hvad man skal stole på, hvad der er rigtigt og hvad der ikke er rigtigt. Det er både et demokratisk problem og et forbrugerproblem, siger Katja de Vries, docent i offentlig ret ved Uppsala universitet, til Sveriges Radio.
Risiko for bøder inden for e-handlen
Hvis en virksomhed bryder mod AI-forordningen, kan sanktionsafgifter udstedes. Straffen kan beløbe sig til 3 procent af den samlede omsætning eller 15 millioner euro.
For indhold med et åbenlyst kunstnerisk eller satirisk formål stilles der dog lavere krav til, hvor fremtrædende mærkningen skal være.