Den svenske markedsplads for pris sammenligninger er i gungning. Mens Prisjakt forbereder en børsnotering til en værdiansættelse på 675 millioner kroner, har flere store e-handlere valgt at forlade platformen. Efter at blandt andre computer giganten Inet forlod Prisjakt, sammen med andre e-handlere, i protest mod stigende klikomkostninger, er der åbnet et hul i markedet.
For nylig rapporterede Ehandel.se om de nye prissammenligningssider, der træder frem for at udfordre de etablerede aktører, samtidig med at teknologimediet Sweclockers lancerede sin egen udfordrer Prisgeek. Nu giver repræsentanterne for tre af de nye udfordrere deres syn på forhandlernes utilfredshed, forretningsmodellerne og hvordan den hurtige AI-udvikling grundlæggende tegner om spillereglerne.
De tre udfordrere angriber markedet fra tre helt forskellige vinkler. Edin Mehinovic er kommerciel chef og grundlægger af Geeks AB, mediehuset bag Sweclockers, FZ og den nye tjeneste Prisgeek. Emil Henriksson er administrerende direktør og grundlægger af e-handelsvirksomheden Sweden Buyersclub, som har lanceret udfordreren Dubbelkolla. Den tredje aktør er Fredrik Laason, medstifter af opkomlingen Fyndvi.
Klikpriser mod provision ved køb
Kernen i konflikten mellem e-handlere og de traditionelle prissammenligningssider handler om forretningsmodellen, hvor butikkerne betaler per klik (CPC), uanset om besøgende gennemfører et køb eller ej. Både Dubbelkolla og Fyndvi har valgt at afskaffe klikafgifterne helt for i stedet at opkræve betaling først, når en ordre faktisk genereres (CPA).
Fredrik Laason fra Fyndvi forklarer, at tilsluttede forhandlere kun betaler en provision på verificerede køb via eksisterende affiliate-netværk. Også Emil Henriksson fra Dubbelkolla har valgt en ren provisionsmodel ved gennemførte køb, hvor platformen tilbyder en kombination af direkte integrationer og etablerede netværk afhængigt af, hvad der passer den enkelte e-handler bedst.
På Prisgeek har Edin Mehinovic et mere nuanceret syn på indtægtsmodellerne. Han mener, at det ikke er selve klikket, der er grundproblemet, men hvilke incitamenter modellen skaber mellem platformen og forhandlerne:
Jeg har derfor stor forståelse for detailhandlere, der har investeret i stærke varemærker, konkurrencedygtige priser og god kundeoplevelse. I en traditionel CPC-model indebærer det meget høje trafikomkostninger. Det bliver næsten som et succesgebyr. Jo bedre du er til at tiltrække kunder, jo mere risikerer du at skulle betale til mellemmanden.
Samtidig mener Edin Mehinovic, at en ren provisionsmodel (CPO) heller ikke er en problemfri løsning for alle kategorier, især ikke inden for hjemmeelektronik og computerkomponenter:
Samtidig er CPO heller ikke en universal løsning, da det kræver pålidelig sporing og indsigt i gennemførte køb, og provisioner kan også skabe fejlagtige incitamenter. Især i en teknisk målgruppe, der blokerer al form for sporing.
Prisgeek bruger derfor en blandet model, der får lov til at vokse frem i dialog med markedet. Ifølge Edin Mehinovic er de redaktionelle principper vigtigere end den præcise debiteringsform, hvor grundreglen er, at forhandlernes betalingsvillighed aldrig må afgøre, hvem der vises i den organiske prissammenligning.
AI ændrer udviklingsøkonomien
At flere nye prissammenlignings tjenester lanceres næsten samtidig er ingen tilfældighed. Tidligere krævede det store udviklerressourcer at bygge systemer, der kan håndtere produktmatchning, kategorisering og prisopdateringer fra tusindvis af butikker. Både Prisgeek og Fyndvi vidner om, hvordan moderne AI har sænket tærsklen for at bygge kompleks infrastruktur.
Fredrik Laason fortæller, at næsten al kode bag Fyndvi er skrevet ved hjælp af AI-værktøjerne Claude Code og OpenAI Codex, mens sprogmodeller (LLM) tager sig af det løbende arbejde med at matche og kategorisere produkterne i databasen.
Også på Geeks AB har AI været afgørende for hastigheden. Edin Mehinovic afslører, at hele Prisgeek hidtil er blevet bygget af en enkelt person med støtte fra AI-værktøjer. Selve kravspecifikationen var allerede på plads i det eget forum på Sweclockers, hvor tråden ”Prisjakt er helt ødelagt?!” har været aktiv siden 2019 og samlet over tusind indlæg fra engagerede brugere, fortæller Edin Mehinovic:
Vi behøvede bare at lytte til, hvad de allerede har sagt i syv år, og det er fantastisk, at AI nu giver os mulighed for at omsætte denne feedback til en egen tjeneste.
På Dubbelkolla har Emil Henriksson og hans team valgt at bygge en helt ny platform fra bunden, dimensioneret til at håndtere op til 100 millioner prisopdateringer per dag udelukkende via e-handlernes produktfeeds. Ifølge Emil Henriksson er arkitekturen allerede fra starten udformet til en fremtid, hvor forbrugernes egne AI-assistenter vil tage sig af en stadig større del af produktsøgningerne og prissammenligningerne.
Brændte forhandlere og vejen frem
Det udbredte utilfredshed omkring de stigende omkostninger på markedet har gjort, at de nye aktører er blevet mødt med åbne døre hos mange netbutikker. Emil Henriksson konstaterer, at modtagelsen for Dubbelkolla har overgået forventningerne, og at e-handlere har valgt at tilslutte sig direkte efter lanceringen.
Edin Mehinovic beskriver også en positiv dialog med svenske hardwareforhandlere, herunder Inets administrerende direktør Erik Wickman. Samtidig bemærker han, at tilliden til branchen har fået et skår i mange butikker:
Jeg er også stødt på flere aktører, der er brændt på prissammenligningstjenester, og dialogen med disse begynder negativt, indtil de mærker, at vi virkelig ønsker at lytte til, hvad de har at sige.
Spørgsmålet er dog, om de nye udfordrere seriøst kan ryste de etablerede jætters dominans, og om den klassiske klikmodel er ved at spille sin rolle ud. Emil Henriksson mener, at alt i sidste ende afgøres af, hvor forbrugerne påbegynder deres købsrejse:
Mit svar er desværre nej på det spørgsmål, forudsat at de etablerede giganter får lov til at beholde deres organiske trafik fra Google.
Edin Mehinovic tror derimod, at markedet står over for et dybere skift i forbrugeradfærden. Når teknologien til at indsamle og sammenligne priser bliver tilgængelig for alle, skal platformene tilbyde en anden merværdi end blot rådata, afslutter han:
Når alle kan bygge en prissammenligningstjeneste, er det ikke længere teknologien, der adskiller os, men den viden, vi fylder den med. Jeg tror, at fremtidens vindere bliver dem, der hjælper folk med at træffe bedre købsbeslutninger og fortjener deres tillid: Mere viden. Bedre køb. Mindre jagt.