For første gang har Svensk Handel foretaget en helhedsvurdering af, hvordan forbruget i Sverige fordeles mellem bycentre, ekstern handel, fritstående butikker og nettet. I den nye rapport Handelskartan tegner der sig et tydeligt billede af det strukturelle skifte, der har tegnet om det svenske handelslandskab grundlæggende i løbet af de seneste syv år.
Selvom den fysiske handel som helhed stadig står for 85 procent af den samlede detailhandel og er vokset med 24 procent siden 2018, er det e-handlen, der står for den reelle ekspansion. Salget på nettet er steget med hele 99 procent mellem 2018 og 2025, hvilket i praksis betyder en fordobling i værdi. Med en samlet markedsandel på 15 procent er den svenske e-handel nu officielt større end landets samtlige bycentre tilsammen, som står for 13 procent af kagen.
Knuser bycentre i ikke-dagligvarer
Allermest tydeligt mærkes skiftet inden for ikke-dagligvarer, hvor produkter som tøj, elektronik, bøger og boligindretning indgår. Her har e-handlen taget et stort skridt fremad og beslaglægger nu hele 25 procent af det samlede marked, en stigning fra 16 procent i 2018. I samme periode er bycentrenes andel af ikke-dagligvarer faldet fra 19 til 15 procent. E-handlen er dermed ti procentenheder større end cityhandlen i denne kategori og ligger kun i skyggen af den bilbaserede ekstern handel, som står for 33 procent.
Inden for dagligvarer har nettet en lavere samlet andel på 4 procent, hvor fritstående butikker i bolignære områder dominerer med 53 procent af markedet. Men selv på madområdet har den digitale vækst været stærk i procent, med en stigning på hele 214 procent siden 2018 i kølvandet på de nye forbrugsvaner, der blev etableret under pandemien.
Størst andel e-handel i småbyerne
En af rapportens mest interessante indsigter handler om, hvordan e-handlen præsterer i forskellige typer kommuner. Det er nemlig ikke i storbyerne, at e-handlen har sin stærkeste stilling relativt set, men i små og mellemstore byer. Her udgør e-handelens andel af den samlede handel 16 procent, sammenlignet med 15 procent i storbyerne og 14 procent i større byer.
Forklaringen ligger til dels i, hvordan den fysiske handel er opbygget på mindre steder. I småbyer udgør ekstern handel kun 18 procent af omsætningen, mens det tilsvarende tal i større byer er hele 40 procent. Når adgangen til store handelsområder og brede fysiske sortimenter er mere begrænset, træder e-handlen til som en helt afgørende indkøbskanal for beboerne på mindre steder.
Samtidig viser rapporten, at handlen i småbyerne har styrket sin stilling siden 2018, og at flere forbrugere vælger at handle på hjemmebane sammenlignet med for nogle år siden.
Trods at småbyerne stadig har et udfløde af købekraft, ser vi, at de har styrket deres position siden 2018. Flere forbrugere vælger at handle lokalt, hvilket viser, hvilken betydning handlen har for mindre kommuners attraktivitet og udvikling, siger Maria Mikkonen, cheføkonom på Svensk Handel.
Øget købekraft i samtlige kommuner
Ser man fremad, ser de langsigtede forudsætninger for handlen lyse ud. I rapportens prognoser frem til år 2035 beregnes købekraften for ikke-dagligvarer at stige i samtlige 290 svenske kommuner i takt med stigende realindkomster. For dagligvarer forventes købekraften at vokse i otte ud af ti kommuner, hvor udviklingen er betydeligt mere knyttet til den lokale befolkningstilvækst.
Ifølge Svensk Handel indebærer den voksende købekraft gode muligheder, men udviklingen understreger samtidig vigtigheden af at forstå, hvordan menneskers købsmønstre fortsætter med at skifte mellem butik og net.
At handelsmønstrene fortsætter med at ændre sig, samtidig med at fremtidens købekraft vokser frem på forskellige steder i landet, er vigtige spørgsmål at følge for kommuner og handelsvirksomheder, der ønsker at forstå og tiltrække morgendagens kunder og markeder, siger Elisabet Elmsäter Vegsö, næringspolitisk ekspert på Svensk Handel.