Alle tre delbrancher udviser en negativ udvikling sammenlignet med den foregående måned. Nedgangen drives primært af reducerede forventninger til salget, hvor salget af holdbare forbrugsgoder står for det største tab med et fald på 9,8 enheder til indeks 94,3. Også forventningerne til salget i dagligvarehandlen og engroshandlen faldt i perioden.
Udviklingen for fremtidsindikatoren pr. delbranche i marts:
- Dagligvarehandel: Indeks landede på 99,7, hvilket er et fald på 1,3 enheder.
- Salget af holdbare forbrugsgoder: Indeks faldt til 91,7, hvilket svarer til et fald på 7,1 enheder.
- Engroshandel: Indeks blev noteret til 98, svarende til et fald på 4 enheder.
Når det gælder forventningerne til rentabiliteten, bakker indikatorerne på tværs af alle områder. Dagligvarehandlen faldt med 0,9 enheder (indeks 91,8), salget af holdbare forbrugsgoder med 6,9 enheder (indeks 90,7) og engroshandlen med 4,5 enheder (indeks 96,6).
Øgede omkostninger og afventende forbrugere
Rapporten belyser, at den usikre globale situation kan føre til øgede globale spændinger, som igen risikerer at påvirke priserne på olie og transport. For den svenske handel indebærer dette en risiko for stigende omkostninger og et mere afventende marked.
Sofia Larsen, vd på Svensk Handel, konstaterer, at handelssektoren påvirkes af makroøkonomien:
Der er ingen tvivl om, at dette er et tydeligt tilbageslag. Selvom niveauerne stadig er lidt højere end sidste år, har usikkerheden fået et tydeligt greb om handlen igen, og mange går nu ind i foråret med et betydeligt mere forsigtigt syn på fremtiden.
Hun understreger også risiciene fremadrettet vedrørende marginer og forbrugeradfærd:
Vi ser, hvordan den usikre globale situation påvirker handlen. Hvis omkostningerne til transport og brændstof stiger, kan det lægge yderligere pres på marginerne. Alt flere prognosemagere taler nu også om, at renteforhøjelser fra Riksbanken kan forventes. Dette ville naturligvis medføre, at husholdningerne bliver mere forsigtige i deres forbrug, hvilket vil ramme handlen negativt.