Den samlede omsætning i dagligvarehandlen steg med 4,3 procent i september sammenlignet med samme måned året før, viser Svensk Dagligvaruhandels seneste Dagligvaruindex. Kalenderkorrigeret udgjorde omsætningsstigningen i løbet af måneden 4 procent.
E-handlen voksede i september med 4,5 procent, mens salget i de fysiske butikker steg med 4,2 procent. Det er primært hjemmeleveringerne, der driver den digitale udvikling med en stigning på 6,3 procent i løbet af måneden, samtidig som afhentning i butik steg med 2,1 procent. E-handelens andel af den samlede dagligvareomsætning udgjorde i september 4,6 procent.
Også i august var det hjemmeleveringerne, der drev e-handelens vækst i dagligvarehandlen.
Klart forspring i tredje kvartal
Set til hele tredje kvartal 2026 bliver forskellen mellem de digitale og fysiske salgskanaler mere fremtrædende. I løbet af kvartalet udviste dagligvarehandlen en samlet vækst på 4 procent, hvor butikssalget voksede med 3,8 procent, mens e-handlen steg med 7,7 procent.
I løbet af kvartalet som helhed steg hjemmeleveringerne med 10,4 procent, sammenlignet med en stigning på 4,3 procent for afhentning i butik. For tredje kvartal samlet set landede e-handelsandelen på 4 procent.
Lavere fødevarepriser og nye omkostningsrisici
Prisudviklingen i dagligvarehandlen er fortsat præget af den tidligere halverede fødevaremoms. Ifølge SCB's forbrugerprisindeks udgjorde inflationen for fødevarer og alkoholfrie drikkevarer minus 6,6 procent i september sammenlignet med samme måned sidste år. Mellem august og september i år faldt priserne med 0,8 procent.
Dagligvarehandlen udviklede sig stabilt i september. Fødevarepriserne er stadig lavere end for et år siden, men eksterne faktorer vil fortsætte med at påvirke priserne både op og ned. Lige nu er de stigende energipriser i fokus, hvilket kan påvirke omkostningerne i hele fødevarekæden, siger Karin Brynell, administrerende direktør for Svensk Dagligvaruhandel.
Ud over energikostnaderne påpeger brancheorganisationen, hvordan klima- og vejrfaktorer i produktionsleddet påvirker forudsætningerne for handlen.
Vi skal forstå, hvilke risici der findes længere tilbage i fødevarekæden. Vejhændelser i en dyrkningsregion kan få betydning for udbud og priser også i svenske butikker. Det er en vigtig del af samtalen om, hvordan fødevarepriserne kan udvikle sig fremover, siger Karin Brynell.