Ifølge oplysninger fra Di og SVT betyder beskeden, at Sverige, Danmark, Norge, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Finland rammes af en told på 10 procent fra og med den 1. februar 2026. Hvis der ikke er nået en aftale om et amerikansk køb af Grønland inden sommeren, planlægges tolden at blive hævet til 25 procent den 1. juni 2026.
Ifølge Aftonbladet planlægger EU nu et svar, der kan indebære told på 93 milliarder euro, hvilket svarer til 997 milliarder kroner. En kilde oplyser til Reuters, at disse foranstaltninger kan træde i kraft den 6. februar.
Baggrunden for beslutningen mod netop Sverige menes at være en svensk militærdelegation, der for nylig besøgte Grønland for at vise støtte til Danmark. Ifølge Donald Trump spiller disse lande et farligt spil, der påvirker planetens sikkerhed, skriver Di.
Prisstigninger og reduceret eksport
Effekterne af de tolder, der blev indført i 2025, mærkes allerede hos de store aktører. Ifølge Di har administrerende direktør i Amazon, Andy Jassy, meddelt, at priserne på produkter på platformen er begyndt at stige, da sælgere viderefører omkostningerne ved told til forbrugerne. Kunderne fortsætter med at handle, men viser tøven ved dyrere køb. Amazons aktie blev handlet ned med over 3 procent i New York efter beskederne.
Svensk eksport er blevet påvirket af de tidligere handelsbegrænsende foranstaltninger. Tal fra Kommerskollegiet, som SVT har rapporteret om, viser, at svensk eksport til USA faldt med 16 procent mellem april og november 2025. Dette er et fald, der er højere end gennemsnittet for EU, som lå på 3,5 procent.
Især motorvogne er blevet påvirket, hvor eksporten faldt med 25 procent. Ifølge Di faldt den svenske eksport samlet med 15,3 milliarder kroner i de første ti måneder af 2025, hvor USA stod for 97 procent af faldet.
Sektorerne, der rammes i højere grad
De brancher, der ser ud til at få vanskeligheder, er bil- og medicinalindustrien. Di skriver, at eksporten af køretøjer og køretøjsdele faldt med 26 procent sidste år, mens medicinaleksporten faldt med 34 procent. Forskellen i procentdelen for bilindustrien mellem kilderne skyldes, at de er baseret på forskellige måleperioder i 2025.
Tyskland er det land i Europa, der har den højeste vareeksport til USA med en værdi på 128 milliarder dollar i de første ti måneder af sidste år. Robert Bergqvist, seniorøkonom i SEB, mener, at usikkerheden er en faktor, da den kan få virksomheder til at udskyde deres investeringer.
Politiske reaktioner og markedets bevægelser
Sveriges finansminister Elisabeth Svantesson beskriver situationen i SVT som et afpresningsforsøg og mener, at EU ikke bør give efter. Statsminister Ulf Kristersson bekræfter, at EU-lederne skal mødes på et ekstraordinært topmøde på torsdag for at diskutere støtten til Danmark og en fælles vurdering af situationen.
På finansmarkedet er bevægelser blevet synlige efter de nye beskeder. Ifølge SVT faldt Stockholmsbørsen omkring 2 procent ved åbningen mandag. Samtidig rapporterer Di, at den amerikanske tiårige rente er steget fra cirka 4,22 til 4,28 procent. Dollaren har ændret værdi i forhold til den svenske krone og er bevæget sig fra 9,22 til næsten 9,11 kroner. Sergio Ermotti, administrerende direktør i banken UBS, advarer dog i Di mod at sælge amerikanske statsobligationer som et værktøj i konflikten, da han mener, at det er svært at forlade USA's økonomi.