Hvert år ødelægges hundreder af tusinder tons fuldt brugbare tøj rundt om i Europa, før det overhovedet når en forbruger. Men nu er den æra ovre.
Gennem EU's skærpede ekodesignforordning, ESPR, er det nu forbudt for store virksomheder at afbrænde eller smide usolgt tøj, accessories og sko væk.
Det nye forbud sætter hårdt pres på mode- og e-handelsbranchen, hvor overskudslagre og fejlagtige volumenprognoser længe har været en kostbar følgesvend. Ifølge EU's miljøbureau EEA ødelægges mellem 4 og 9 procent af alle tekstiler, der sættes på det europæiske marked, hvilket svarer til op mod 594.000 tons tøj om året.
Strikte krav og mærkbare sanktioner
Forbuddet, som findes i artikel 25 i ekodesignforordningen, indebærer, at tøjet skal styres opad i den såkaldte affaldstrappe. At male usolgt tøj ned til fyldmateriale eller brænde det for energigenvinding betragtes som regel som ulovlig destruktion. I stedet kræver EU, at mærkerne sælger varerne videre til nedsat pris, donerer dem eller sørger for, at de genbruges.
Virksomhederne tvinges nu årligt til at offentliggøre præcis, hvor mange usolgte produkter de kasserer og hvorfor. For selskaber, der overtræder forbuddet, venter tilsyn fra nationale myndigheder og mærkbare bøder, hvor hvert medlemsland fastsætter sine egne sanktionsafgifter og påbud.
Fra 2030 vil forbuddet også omfatte mellemstore virksomheder, mens små virksomheder er undtaget.
Varemærkebeskyttelse – handlernes store dilemma
At usolgte kollektioner historisk er blevet kasseret handler sjældent om ond vilje, men om at beskytte varemærkets værdi. E-handlere og modehuse har ønsket at undgå, at deres tøj dumpes på lavprismarkeder eller sælges i forkerte kanaler på en måde, der underminerer prisbilledet og eksklusiviteten.
Det dilemma fik tekstilingeniøren Louise Wintzell, med baggrund fra blandt andet Ridestore, Nilson Group og Ikea, til at udvikle den digitale B2B-platform Hidnstock. Løsningen fungerer som en anonym og spårbar markedsplads for overskudslagre og deadstock:
Det bedste ville være ikke at producere for meget fra starten. Men det, der allerede findes, skal bruges, ikke ødelægges, og både materialet og kreativiteten er allerede til stede. Det, der mangler, er broen mellem overskuddet og dem, der ønsker at skabe af det, siger Louise Wintzell.
AI matcher overskuddet med designere
Via platformen kan mærker sælge deres usolgte partier i bulk til verificerede designere, remake-virksomheder og cirkulære aktører, der syr om og forædler tekstilerne til nye produkter. Salget sker anonymt, og køberen forpligter sig til at fjerne varemærkets logo, inden tøjet når markedet.
Hver sending er samtidig digitalt spårbar, hvilket gør, at e-handlerne kan vise myndighederne, at lageret ikke er blevet ødelagt, men faktisk er gået til genbrug, samtidig med at en tidligere destruktionsomkostning forvandles til en indtægt.
Ved hjælp af indbygget AI matches overskuddet automatisk mod købernes efterspørgsel og genererer dynamiske prisforslag ud fra transaktionshistorikken. Målet er at gøre storskalaremake til en kommerciel realitet, når lovgivningen tvinger et paradigmeskifte i modehandlen.